Jeg synes Fantastic Beasts and Where to Find Them er en fantastisk film. Jeg har set den i biografen flere gange, og hver gang er jeg kommet ud af salen med forkrampede, stive kinder efter to timers tid med manisk smilen og småflæberi af begejstring. Jeg synes ikke den på nogen måde er perfekt – plottet er efter min mening rodet og som titlen på indlægget her også hævder, så har den nogle fejl i forhold til inklusionen af de magiske væsner.
Men det betyder ikke noget for oplevelsen. Den er stadigvæk a – to the – mazing. Det er vigtigt for mig, at det lige er skåret ud i pap og klappet i stavelser. AMAZING SAGDE JEG.
Listen er lavet med krydstjekning af hvad vi ser i filmen og hvad der står i Fantatiske skabninger og hvor de findes, den magiske companion skrevet af Newt Scamander selv. Den er i øvrigt lige blevet genudgivet af Gyldendal, med nyt forord og tilføjelse af nye væsner, og den er sindssygt lækker. Go fetch.
Forbered dig på nørdet navlepilleri.
Månekalvens underdel
”Dens krop er glat og lysegrå, øjnene er runde og udstående øverst på hovedet, og den står på fire stilkede ben med enorme, flade fødder.” (Fantastiske skabninger og hvor de findes, 2. udgave Gyldendal 2017)
Det stemmer ikke helt overens med de korte og ikke specielt tynde ben Månekalven har fået i filmen. Fødderne er heller ikke ligefrem ”enorme”, hvis man sammenligner med størrelsen på resten af kroppen. Jeg læser det som at den ser ret skrøbelig ud, men jeg forstår også at man ikke er gået all in på den del af beskrivelsen, men i stedet har holdt fast i nogle mere realistiske og troværdige proportioner til væsnet. Det blev den også kun mere nuttiz af.
Nunduen i kufferten
”Til dato har det i hvert eneste tilfælde krævet hele hundrede samarbejdende troldmænd at få bugt med den.” (Fantastiske skabninger og hvor de findes, 2. udgave Gyldendal 2017)
Desuden kan Nunduens ånde forgifte hele landsbyer, og den er ifølge Newt Scamander selv det farligste væsen i hele verden. Men render han også rundt med en i kufferten like nobodys business? Jada.
Det her er efter min mening den største forbrydelse mod bogen. Man kan ikke have en Nundu i sin kuffert, heller ikke når man er Newt Scamander, de bæster er freaking farlige. Det havde været mere realistisk at have en enhjørning dernede. Hvilket han sikkert også har…
Og nu vi er ved farlige dyr. Vi ser både Newt og Jacob kæle med et par Grumhorn.
”Af natur er Grumhornet særdeles aggressivt. Bjergtrolde ses af og til ridende på Grumhorn, men det skal ikke forstås sådan, at Grumhornet er let tæmmeligt, tværtimod er det mere almindeligt end sjældent at støde på bjergtrolde dækket af ar efter skabningens spidse horn.” (Fantastiske skabninger og hvor de findes, 2. udgave Gyldendal 2017)
I bogen har den to meget lange, spidse horn. I filmen har den nogle flimsy pyntestængler i panden, og temperament som en pony. Det kunne accepteres, hvis det kun var overfor Newt, fordi han havde tæmmet dem (og efter sigende skulle der eksistere en deleted scene af Newt Scamander i bar, ardækket overkrop, som Redmayne trænede ret hårdt til), men hvorfor skulle de være trygge ved Jacob? Der er noget der ikke stemmer.
Swooping Evil – hvor?
Jeg vidste at den nye udgave af Fantastiske skabninger og hvor de findes ville inkludere nye væsner, og jeg gik ud fra, at det også gjaldt den mystiske Swooping Evil. Newt har den trods alt i sin besiddelse… og ved også ting om den, som viser sig at være enormt plotrelevante. For eksempel at den kan bære mennesker på kommando, og at dens gift kan bruges til at få Mugglere til at glemme ubehagelige minder.
Men den er ikke beskrevet i bogen som ellers har et nyt afsnit om Tordenfuglen, som også spiller en rolle i filmen. Jeg mangler en fornuftig forklaring på dens fravær, for jeg vil virkelig gerne vide mere om den. Den virker til at have alle de handy egenskaber.
Okkamyens størrelse
”Den er en fjerdækket, tobenet, bevinget skabning med en slangelignende krop, der kan blive op til fem meter lang.” (Fantastiske skabninger og hvor de findes, 2. udgave Gyldendal 2017)
I filmen har Okkamyen ingen ben, og den beskrives som værende ”choranaptyxic”, hvilket vil sige at den udfylder den plads til har til rådighed, om det er et tårn eller en tekande. Det vil jeg ikke kalde ”op til fem meter lang”.
Men … det så denundenlynermig også fedt ud, da den skrumpede fra kæmpe til te-kandestørrelse. Jeg kan tilgive det, men jeg ville ønske at ændringen var tilføjet til den nye udgave af bogen, hvis det er den slags Okkamy vi ruller med nu.
Det er ikke kun Okkamyen, der fik nogle nye skillz til filmen. Newt Scamander har ikke skrevet nogen steder i sin bog, at Demigøjsen er i stand til at forudsige det forudsigelige, hvilket gør det hammersvært at fange den. Men det kan selvfølgelig også være det bare var Dougal der var skarp, og han senere fandt ud af, at de andre Demigøjser var lidt mindre snedige.
Runespooren er alt for stor
”Denne slangeskabning har tre hoveder og kan nå en længde på mellem to og tre meter.” (Fantastiske skabninger og hvor de findes, 2. udgave Gyldendal 2017)
Her bliver det så ekstra navlepillende, fordi ligesom Swooping Evil ikke er med i bogen, så er Runespooren teknisk set heller ikke med i filmen. Men vi ser den i en frigivet deleted scene, og her er den store af dem altså ikke bare to meter lang, den er på størrelse med en Basilisk. Har Newt fodret den med svulmeeliksir, fordi det virker bare dumt at at eksperimentere med på en slange med tre hoveder. Det lyder som noget Hagrid ville gøre. Ting Hagrid ville gøre er sjældent fornuftige.
Edit: Efter jeg havde skrevet det her indlæg, kom der en Honest Trailer til Fantastic Beasts fra Screen Junkies. Den skal I lige have med. Fnis.
Bemærkede du nogle fails i Fantastic Beast and Where to Find Them?