Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er meget glad for Doctor Who, men jeg er til gengæld ikke den største ekspert på Classic Who. Derfor har jeg givet ordet videre til med-whovian Thomas Ammitzbøll-Bach, som har skrevet om, hvorfor han mener at denne 54 år gamle science fiction serie stadig holder, og hvorfor du sagtens kan kaste dig ud i den. Thomas er stifter af Doctor Who klubben K.I.N.D.A., hvor man mødes, ser afsnit og whygger (jeg kunne ikke lade være). Du kan finde mere info om klubben her. Thomas er desuden alletiders whovian cosplayer og all round good guy. Allons-y!
YOUNG AT HEART
Doctor Who er over 50 år gammel, men har formået at forny sig tiår for tiår. Jeg så Doctor Who første gang i begyndelsen af firserne, hvor Tom Baker spillede Doctoren. Når man ser dem i dag, har tidens tand ikke været lige nådefuld overfor alle afsnit, men jeg kan huske, at de var fede dengang. Med revival i 2005 fik Doctor Who et nyt format, og hvert afsnit blev til knap en time, hvor de før var under en halv time, og de fleste afsnit var enkeltafsnit i modsætning til før, hvor en historie løb over typisk fire afsnit. Det passede til den nye tid og de forventninger, der var til tv-serier.
REGENERERATION
En del af fornyelsesprocessen er, at det er indlagt i Doctor Who universet, at Doctoren regenererer til en ny personlighed og et nyt udseende. Det gør det enkelt at skifte skuespiller, når der er behov for det, og skiftet “i den virkelige verden” passer med skiftet i historien. Hver skuespiller (samt instruktør og tekstforfatter) kan bidrage med nye personlige egenskaber, følelser, vaner, sprog og tøjstil, hvilket gør, at man sjældent når at køre træt i en bestemt stil. Der er dog en vis forpligtelse i at bevare en stor del fra tidligere skuespilleres bidrag.
EASTER EGGS OG FAN SERVICE
Doctor Who har en fascinerende evne til at inddrage ting fra tidligere afsnit, sæsoner og endda sæsoner, der ligger langt tilbage. En tilfældig bemærkning i et afsnit får stor betydning i et senere afsnit, en biperson i en tidligere sæson kommer tilbage og spiller en mere central rolle, eller små referencer til tidligere afsnit er strøget ind som bemaling på en væg eller ting i en rodekasse. De ligger som påskeæg for dem, der har lyst til at gå på skattejagt efter dem. Doctor Who handler om tidsrejser og det giver plads til at indlægge “baglæns-referencer”, så nogle af påskeæggene er omvendt kronologiske i forhold til deres placering afsnittene i mellem.
MERE END DE GODE MOD DE ONDE
Universet i Doctor Who er primært et konsensus-univers, hvilket betyder, at det sjældent handler om “de gode” og “de onde”, men om uhensigtsmæssig adfærd, misforståelser og individer/civilisationer, der er trængte og desparate. Hovedpersonen kalder sig “The Doctor”, fordi han heler der, hvor noget er sygt, og hans hovedinstrument er en sonisk skruetrækker, et symbol på, at han er en fixer-type. Doctor kan være vred, men han styres ikke hævn eller herskersyge, men af et godt hjerte (eller to, faktisk), der banker for at universet er sundt og godt.
Danish Whovians meetup Comic Con Copenhagen 2016
EN SERIE OM ALLE FOR ALLE
Som serie er Doctor Who stor på humor, varme og naturlige følelser. Om det er årsagen til, at kønsfordelingen i fanskaren er langt mere ligelig end i andre sci-fi-serier, vides ikke, men den har appel til mennesker, som normalt ikke føler sig tiltrukket af sci-fi. Dialogerne er meningsfulde (dog med afstikkere til gennemført vrøvl), personlighederne er troværdige, motiverne er komplekse men forståelige, og der er gjort meget ud af bifigurer og civilisationer. Det er til en vis grad historisk betinget, for budgettet for Doctor Who var i mange år meget beskedent, så gode historier og troværdige figurer var en nødvendighed for, at det overhovedet hang sammen. I dag er der plads til noget mere special effects, men det bærende i Doctor Who er stadig den gode historie.
Har vi vækket din interesse? Var du whovian i forvejen?
Er du enig i Thomas’ syn på whoniverset og all of space and time?
