5 favorit hekse som i hvert fald ikke skal brændes på bålet

Glædelig Sankt Hans, alle sammen! Der er med garanti mange af jer, som skal ud og se på de fine bål i aften, men det der med at skulle forlade min sofa til fordel for store menneskemængder er ikke lige mig, så jeg har planer om at tilbringe aftenen med nogle andre hekse i stedet. Jeg er nemlig i gang med at genlæse bogen The Spook’s Apprentice, som byder på den fineste lille hekse-pige. Så jeg tænkte at i dagens anledning kunne lave en FanFredags-liste over mine favorithekse, som helt bestemt ikke fortjener at blive brændt på bålet, omend nogle af dem er af tvivlsom karakter. (Jeg er i øvrigt ikke fan af, at vi har holdt fast i traditionen om at brænde hekse, for helt ærligt, men lad os gemme den samtale til en anden dag.)
Jeg har hele livet været enormt glad for historier om hekse, så det var ret svært kun at holde mig til 5, men jeg er alligevel ganske tilfreds med listen, som den ser ud her.

Alice (Wardstone Chronicles) 
Lad os starte med ovennævnte hekse-pige, Alice. Hun er fra Wardstone Chronicles bog-serien af Joseph Delaney, hvoraf den første er The Spook’s Apprentice, en middlegrade/YA serie som har min fulde anbefaling. Faktisk er det, udover Harry Potter, min yndlingsbogserie tiltænkt den aldersgruppe. Historien er spændende, og både hyggelig og (overraskende!) uhyggelig på én gang, og karakterne er helt vidunderlige, i særdeleshed unge Alice. Hun bærer spidse sko, og alle ved, at det er sådan man genkender en heks. Alice kan bare ikke helt beslutte sig for, hvilken slags heks (eller person) hun vil være, for hele hendes familie drikker babyblod og den slags ting, der i almindelighed er ilde anset blandt gode folk. Og så er der også den detalje, at Alice er bedste venner med hovedpersonen Tom, som er i lærling som heksejæger, og så kan det med tillid og venskab jo altså godt være lidt problematisk. Jeg elskede den lille vise Alice fra første møde, og jeg synes hendes indre konflikt hele vejen igennem serien er så fin. Jeg vil ikke fortælle for meget om hendes historie, for der er 13 bøger i serien, og jeg synes du skal have fornøjelsen af at finde ud af det selv.

Morgana (Merlin) 
BBC’s Merlin er en af mine yndlings-serier (så længe vi ikke snakker om det sidste afsnit, som ingen nogensinde kommer sig over), og Morgana er min yndlings-karakter. Merlin er en af de serier, der med sine mange klicheer og tvivlsomme effekter ikke burde fungere. men den er simpelthen bare så hyggelig og magisk, at den stjæler ens hjerte alligevel. Morgana, eller Morgan le Fey, er i øvrigt også en af mine mytiske favorit-karakterer. Morgana har gennem tiden været både god og ond, og selvom hun i Merlin står i opposition til The good guys, så har man så meget sympati med karakteren, og forstår hvorfor hun gør det, hun gør. Derudover har serien i øvrigt et meget, meget løst forhold til det med kildematerialet, så man skal ikke ligefrem forvente at man kender hendes historie, bare fordi man er bekendt med myterne. Men det gør egentlig ikke noget, for serien har heller aldrig solgt sig selv om andet. Vi kan også lige snakke lidt om, hvor magnetisk skuespiller Katie McGrath er i rollen. Jeg har i øvrigt også alle intentioner om at se Eva Greens udgave snarest i Camelot, så hvis der er nogle, der har set den, må de lige fortælle mig hvad de synes i kommentarerne!

Morticia Addams (The Addams Family) 
Wednesday (i Christina Riccis skikkelse) er egentlig det Addams familiemedlem, der stjal mit hjerte allerede dengang, jeg først stiftede bekendskab med hende som 6-årig, men da hun højest er witch-in-training, synes jeg at mor Morticia fortjener en plads på listen i stedet. (Det kan dog diskuteres, om Morticia i virkeligheden ville sætte pris på god omgang hekseafbrænding med hende i centrum.) I øvrigt er jeg, som jeg selv er blevet voksen, også faldet pladask for både Morticia og Gomez, og jeg kan altid se The Addams Family i alle sine udgaver. På trods af hvad man må kalde alternative opdragelses-metoder, er der ingen tvivl om, at Addams familien er fuld af kærlighed og sammenhold, og matriarken Morticia bærer en stor del af ansvaret for det. 1991-filmen med Anjelica Huston var mit første møde med Morticia, og (måske derfor) også stadig min favorit, men jeg har senere hen set 60’er serien, og jeg synes altså også at Carolyn Jones er helt og aldeles vidunderlig.

Professor McGonagall (Harry Potter) 
Jeg var egentlig i tvivl om jeg overhovedet skulle inkludere en karakter fra Harry Potter, for når man er én heks blandt mange, så er det som regel ikke lige de specifikke hekse-kvaliteter man bliver bedømt på, men derimod resten af ens personlighed. Men jeg kunne alligevel ikke dy mig, for Minerva McGonagall er jo simpelthen så fantastisk en karakter. Hun er alt det, en dygtig lærer skal være, omsorgfuld og streng som det behøves, hun er passioneret, og så er hun, vigtigst af alt (i hvert fald når det kommer til hvorfor hun er min favorit), hylende morsom på sin egen tørre facon. Det tog mig årevis virkelig at sætte pris på Professor McGonagall, ja faktisk var jeg næsten voksen, før det gik op for mig, hvor meget jeg elskede hende, men verden har aldrig været den samme siden. (Eller okay, det var måske lige dramatisk nok, men mine genlæsninger af Harry Potter har i hvert fald ikke.)

Nancy (The Craft)
Hele The Craft slænget vil have mit hjerte til evig tid, men Nancy med hendes “we are the weirdos, mister” og Fabriza Balks fantastiske ansigtsudtryk (og garderobe) og lidt for intense forhold til magi gør alligevel, at hun rangerer lidt højere end de andre piger. Jeg kunne skrive side op og side ned om min kærlighed til The Craft, og det har jeg så sandelig også tænkt mig at gøre en dag, men lad os vente til oktober og Halloween med det. Alt du behøver at vide nu er, at The Craft på femtende år stadig en af mine yndlingsfilm, og selvom jeg hver gang frygter at være vokset fra den, taler den ligeså meget til min sjæl nu, som den gjorde da jeg var 12 og så den første gang.

Hvilke fiktive hekse er dine favoritter?