Game of Thrones favoritkarakterer

Så er der kun få dage til premieren af Game of Thrones sæson 7, og det fejrer vi naturligvis hele ugen her på Hva’ Fan! Vores blog er denne uge komplet dedikeret til serien med daglige indlæg, og vi deler også Game of Thrones-ting for fuld skrue på vores Facebook, så husk at følge med der også.

Noget af det, der gør Game of Thrones så fængende er helt klart det fantastiske og famøse persongalleri, der er fuld af komplekse, dragende og mere eller mindre moralsk tvivlsomme karakterer. Vi har hver især udvalgt et par favoritkarakterer, og overraskende nok lever de fleste endnu (men lad os nu se, om sæson 7 ikke kan få gjort noget ved det).

Cersei Lannister (Sanna)
Cersei Lannister er The Original Queen Of Giving No F’s Whatsoever. Hun undskylder intet, hun føjer sig ikke, hun ved hvad hun vil have og går ufortrødent efter det. Hun er ikke en helt, hun er en morderisk psykopat. I mine øjne er hun også et produkt af sit samfund og sin opdragelse, og jeg har derfor den største trang til at lade tvivlen komme Cerseis menneskelighed til gode. Jeg undskylder hende med, at hun havde handlet anderledes (læs: mindre morderisk), hvis nu blot Tywin havde set hende og ikke Jaime som sin sande arvtager. Hvis hun var forblevet Queen Regent. Hvis verden omkring hende havde kunne acceptere en kvinde som leder. Hvis hun havde oplevet trøst og støtte efter moderens død. Hvis hun ikke havde følt behovet for at konkurrere med yngre kvinder. Hvis nu hun havde lært at samarbejde med andre (end Maester Qyburn yeeesh), hvis hvis hvis hvis.
KA-BOOM sagde Sept of Baelor, indhyllet i grønne flammer, og ligeså mit argument for at Cersei skulle være andet end en drunk functioning sociopath.
Det eneste formildende ved Cersei er kærligheden til hendes børn. Or so we’re told. Af alle. Selv High Sparrow taler om Cerseis moderlige kærlighed et par dage før ka-boom. Men jeg kan ved gud (de gamle og de nye) ikke se det i hendes handlinger. Jeg kan se, at i Cerseis hoved er der en stemme, som fortæller hende, at alt hvad hun gør, gør hun for sine børn eller for Lannister-huset. Men den stemme lyver, og hvad værre er, så forstår Cersei ikke forskellen på sine egne og sine børns behov. Jeg kan se, at det er en barsk verden, hun lever i og hun føler, at hun skal positionere sine børn de mest magtfulde steder i Westeros for at sikre deres fremtid. Men hendes destruktive handlinger har selvfølgelig en pris, og i modsætningen til andre Lannisters, løber Cersei fra regningen. Ka-boom.
Cersei er en tragisk figur, en ambitiøs kvinde i en mandeverden, en selvopfyldende profeti, som sidder fast i at sidde fast. Hun er vidunderligt kompleks og følelsesmæssigt utilregnelig, hun har brændt alt hun havde i forsøget på at bevare det, og nu har hun intet tilbage at miste. Mit retskafne indre forhindrer mig i at føle for The Mad Queen på jerntronen, men mit hjerte bløder for hvilken force for good hun kunne have været, hvis blot hvis blot hvis blot.

Tyrion Lannister (Rikke)
”That’s what I do. I drink, and I know things” – det citat passer ret godt på Tyrion, hvilket gør ham til en af mine yndlingskarakterer fra serien. Han er også en af de klogeste personer i serien, og han ved virkelig meget om virkelig mange ting. Hvis det stod til mig, så var han kongens højre hånd for evigt, for med ham bag roret kan nærmest intet gå galt, så længe der er vin nok til at opfylde hans behov.
Hans kærlighed til Shae viser også hans mere kærlige og knap så strategiske side. Han vil gøre alt for at beskytte hende, selvom det betyder, at de må holde deres forhold til hinanden skjult.
Han er den yngste i søskendeflokken Lannister, hvor Jamie og Cersei er ældst. Deres mor døde, da hun fødte ham, hvilket medførte (udover at han er en dværg) at deres far Tywin ikke er synderligt begejstret for ham. Han kæmper hele tiden med at blive accepteret og elsket af sin familie, og det er egentlig kun Jamie, der viser lidt omsorg af og til.
Selvom Tyrion skal være meget seriøs og tænkende det meste af tiden, så er han enormt humoristisk og selvironisk. Det hæver hans intelligens op på et andet niveau, da han stadig godt bare kan være et normalt menneske ligesom alle andre.
Tyrion ville være en oplagt person at slå ihjel i serien, da han er elsket af så mange, og egentlig er en af de eneste karakterer i serien, som man ikke umiddelbart kan hade. Men seriøst – det må ikke ske.

Sansa Stark (Rosa)
Jeg har før talt om min kærlighed til Sansa Stark, men på daværende tidspunkt var jeg kun boglæser, og jeg var ret spændt på, hvad jeg ville synes om seriens udgave, hvor Sansa jo er et par år ældre, og måske derfor umiddelbart burde have opført sig en anelse mere modent. Jeg syntes også at kunne huske, at folk gentagne gange fremhævede alle de andre børneskuespilleres talenter, men ikke Sophie Turner, som derimod fik en hel del kritik med på vejen. Jeg tror simpelthen bare ikke, at folk har kunne kende forskel på det ikke at kunne lide karakteren og det ikke at kunne lide skuespillerinden – for er du gal, hun gør det godt! Faktisk sad jeg igennem hele sæson 1 og tænkte, at hun var den, der gjorde det allerbedst. Af dem alle, ikke kun børnene, og jeg skal ellers love for at de er i fint selskab. Nå, men det her skulle jo faktisk handle om karakteren, så væk fra Sophie og tilbage til Sansa.
Game of Thrones‘ Sansa Stark er ikke min udgave af A Song of Ice and Fires Sansa Stark, men det gør mig egentlig ikke spor, for det lykkedes show!Sansa at stjæle mit hjerte alligevel; fra hendes udvikling som forkælet møgunge (sagt med al kærlighed) til Lannister-fange til boss ass bitch. Hendes udvikling i serien har betydet, at hun på den hårde måde har fået en sand forståelse for magtspil, politik og lederskab, og har lært at spille tronernes kamp. Og hvad der måske er vigtigere, så vælger hun at spille efter sine egne værdier og kodeks, og med en styrke der er en datter af Norden værdig. Sansa har hjerte og hjerne, og igennem hele serien har vi set, hvordan de to dele af hende taler mere og mere sammen. Jeg er så vanvittig spændt på at se, hvor Sansa er på vej hen. Jeg har hele tiden sagt fra starten (og jeg håber, at jeg ikke jinxer det nu), at Sansa var den eneste af mine favoritkarakterer jeg var sådan semisikker på ville overleve til sidste bog, og jeg håber, at det samme gælder for show!Sansa.

Daenerys Targaryen (Signe)
Ja, sjovt nok er sitets største Buffy-fans yndlingskarakter Daenerys Targaryen: den i starten naive, undseelige blondine, som gennem sine trængsler lærer at være en mega badass med superkræfter. Men ud over dén lighed har Daenerys mange andre ting kørende for sig: Hun er for eksempel den eneste magthaver i dette Tronernes Spil, som har en ansvarsfølelse over for sine undersåtter! Man ser alle de andre kroneefterstræbere blive korrumperet af deres magtliderlighed, men ikke Dany; hun har bevaret en stærk moral og retfærdighedsfølelse! Hun er kærlig mod sine folk og nådesløs mod deres undertrykkere; som en marxistisk revolution vælter hun ind over verden fra øst ridende på en bølge af oprørte slaver. Hvis det ikke var for alle hendes eneherskertitler, ville hun være en kommunists våde drøm! Og så har hun drager. Motherf’ing drager, dude!
Hvad der også gør hende til en inspirerende leder og en engagerende karakter, er hendes sans for det dramatiske. Hun forstår at iscenesætte sig selv ved at anvende kraftfuld symbolik til at forstærke sine argumenter. Som da hun holdt en brandtale til slaverne bag Mereens mure for derefter at bombardere byen med Yunkai- og Astapor-slavernes brudte lænker som inspiration til oprør. Eller da hun brændte alle kahl’ene levende i Dosh Kahleen og trådte stoisk og uskadt ud af flammehavet foran alle Dothraki folkene for grundigt at cementere sin nye status som deres fælles Kahleesi.
Jeg har altid set Daenerys som den bedste kandidat til at sidde på Jerntronen. Hun forstår at tage imod råd fra sine rådgivere, som hun nøje udvælger ud fra etik from for stand. Men hun står også fast på sine principper, og forstår at lære af sine fejl. Hun har en stærk vilje og et stort hjerte. Hun er multilingual og hendes tøjstil er on fleek. Og jeg må igen pointere hendes kamp for samfundets svageste: det er et overmåde sympatisk træk for en regent!

Petyr Baelish (Rikke)
En af mine absolut yndlingskarakterer er Petyr Baelish. Der er nok mange, der rynker på næsen nu… Men udover at være en yderst attraktiv ældre herre, så er Petyr en af de mest udspekulerede personer i Game of Thrones. Han er klog, meget strategisk og nok også en anelse egoistisk (okay – måske meget), men det er dét, der er så fedt ved ham. Han gør, hvad han kan, for at få sig selv frem, men han er også klog nok til ikke selv at jokke i spinaten – han er trods alt det eneste nulevende medlem af slægten Baelish. Han er derudover en af mest fascinerende personer – hvad han ikke kan formå at gøre i en potentiel sværdkamp, det har han så i sit hoved.
Han fik kaldenavnet ”Littlefinger” på grund af sin lille størrelse og de få ejendele han besad i sin barndom, men han har valgt at beholde dette navn for at vise, hvor meget han har rejst sig fra dette, og nu er blevet en stærk og intelligent mand med styr på tingene.
Hans forelskelse og hengivenhed for Catelyn Stark er rørende, og selvom det muligvis er en anelse halvklamt at han derefter er ude efter datteren, så shipper jeg dem altså en lille smule. Bare lidt, okay? Mest fordi han er et bedre parti end – ja, psykopaten Ramsay Bolton.
Der går mange teorier om, hvorvidt han dør i næste sæson – og eftersom man helst ikke må have yndlingspersoner i serien (for så dør de), så frygter jeg det lidt. Men helt ærligt – der er da mange andre, som bør dø først… ikke?

Tywin Lannister (Signe)
Lad os få kritikken af vejen først: Der er ikke et gran af kærlighed i Tywin Lannister. Måske elskede han engang sin kusine-hustru, men den side af ham døde sammen med hende. Han er mere end urimeligt led ved Tyrion, og jeg ville aldrig turde møde ham i virkeligheden.
Men selvom han er usympatisk, så synes jeg, han er en af seriens allerbedste karakterer, som fik mig til at juble, hver gang han dukkede op, og jeg savnede ham grumme meget i sæson 6.
Tywin er nemlig en af tronspillets stærkeste deltagere. Han er landets dygtigste politiske strateg i både krig og fred. Egenhændigt rejste han Lannister slægten til at være Westeros’ mest højtagtede og magtfulde familie. Ydermere bragte han landet 20 års fred, fremgang og vækst, da han var rådgiver for kong Aerys II. Og hvor brutalt det Røde Bryllup end var, så satte det en stopper for borgerkrigen mellem nord og syd og reddede sandsynligvis titusinder af uskyldige liv. Som Tywin selv siger: “Explain to me why it is more noble to kill 10,000 men in battle than a dozen at dinner.” Det vidner om en mand, der gør, hvad der er nødvendigt, for landets bedste. Eller rettere for sit slægtsnavns bedste. Men det kom jo så også resten af landet til gode.
Som hærfører er han effektiv og kløgtig. Hans mål er altid at få konflikten overstået så hurtigt som muligt med færrest mulige tabte liv. Og det gøres immervæk bedst med ét hårdt slag; hvad end det er at brænde Castamere ned til grunden eller slagte hele Targaryen-familien under Baratheon-oprøret. Det var brutale, men nødvendige handlinger for at stoppe endnu større kriser, der kunne have krævet mange flere ofre. Igen kommer han Westeros’ indbyggere til undsætning, selvom det ikke er hans primære motivation.
Men Tywins mest appellerende træk er hans sass. Hvem elskede ikke hver gang han med iskold selvkontrol satte Joffrey på plads? Som da han sendte kongen i seng uden aftensmad. Eller den fint orkestrerede scene, hvor Joffrey bliver mindet om, at man ikke har magt, bare fordi man sidder højt på en trone. Bare fordi han aldrig smiler, er han ikke uden humor.
Tywin var en kold familietyran, en excellent strateg og en af seriens mest interessante karakterer, fordi han var så stærk en spiller i dette Game of Thrones.

Theon Greyjoy (Rosa)
Da jeg startede serien var jeg enormt spændt på at se de forskellige fortolkninger af karaktererne, og der skete simpelthen det, at.. jeg ganske enkelt ikke kunne kende nogle af dem, og havde de ikke haft tilsvarende navne, udseende og baggrundshistorier, så ville jeg slet ikke havde opdaget, hvem de spillede. Det er ikke nødvendigvis en dårlig ting – jeg var bare enormt overrasket over, at seriens fortolkning af deres personligheder og motiver kunne være så markant anderledes end min. Theon Greyjoy er faktisk den eneste af mine top 10 yndlingspersoner fra bøgerne, som jeg kan genkende i seriens udgave, og derfor den eneste, der er min favorit i begge udgaver af samme årsager. (Modsat Sansa, som også er min favorit i serien, men af andre årsager end i bøgerne.) Jeg er helt tosset med Alfie Allen som Theon, og jeg synes han stjal hele sæson 2 (han fik endda også det bedste soundtrack); fra hans kæphøje selvsikkerhed til det ydmygende møde med hans søster og far til halshugningen af Ser Rodrik, som jeg synes er en af de stærkeste scener i hele serien, som smukt og drabeligt udstiller Theons desperation efter den respekt, han har manglet hele sit liv. Og hans helt fordrejede vrede over den sorg han bærer over, at han egentlig bare gerne ville være en rigtig Stark eller en rigtig Greyjoy, men som hans rolle som gidsel udelukker ham fra i begge tilfælde. Jeg synes, det var en absolut fornøjelse (okay, det er nok ikke det rigtige ord) at følge hans tragiske karakterudvikling, og hvordan han stadig mere desperat træffer enormt dårlige beslutninger, der leder ham til at blive en af seriens mest tragiske karakterer, da Ramsay får fat i ham – en skæbne som måske ved første syn virker som en passende straf (for han vendte sig mod familien Stark, og det kan fandommet dæleme ikke lide), men da hele historien får lov at udspille sig, og han bliver degraderet og misbrugt og fuldstændig ødelagt til uigenkendelighed, gør det ondt helt ind i hjertet. Og hvordan han i de senere sæsoner endelig får genopbygget en smule af sin værdighed på den fineste vis – i genforeningen med sine to søstre fra begge familier, både Greyjoy og Stark, som minder ham om, hvem han engang var. “You have to remember your name”. Jeg er spændt på, hvem Theon bliver, nu når han er startet helt forfra.
Kan vi ikke også lige snakke lidt om, hvorfor det ikke er Alfie Allen, der er nomineret til alle de fancy skuespilpriser? Det er jo kriminelt! For fan, han er god!

Husk at vi i øjeblikket har vores kæmpe Giveaway of Thrones kørende med præmier fra HBO Nordic, Superhelten.dk og Gyldendal.

Hvem er din yndlingsperson fra Game of Thrones?