Der er ikke længe til premieren af Game of Thrones sæson 7, og det fejrer vi naturligvis hele ugen her på Hva’ Fan! Vores blog er denne uge komplet dedikeret til serien med daglige indlæg, og vi deler også Game of Thrones-ting for fuld skrue på vores Facebook, så husk at følge med der også.
Denne uges Hva’ Fan Tænker Du På? får derfor naturligvis også et Game of Thrones spin. Den står på komikeren Jon Snow, lighederne mellem Tywin Lannister & Severus Snape, og Sansa som overlever, når Rosa, Signe og Sanna denne uge får ordet.
Rosa: Seth Meyers brings Jon Snow to a Dinner Pary
Jeg har været A Song of Ice and Fire bog-læser i rigtig mange år, men har siden sæson 1 stædigt holdt på at vente med at se serien til GRRM havde færdigudgivet bøgerne, så jeg fik hele hans udgave, inden jeg så en fortolkning af den. Faktisk er jeg først for en måned siden begyndt at se serien (jeg synes ikke vi skal snakke om, hvor travlt jeg har med at se den færdig inden den nye sæson), og det betyder, at mit allerførste møde med Kit Harington’s Jon Snow faktisk var det her klip, hvor han var til middag med Seth Meyer – og jeg syntes det var hylende morsomt, og tænkte “YES! Jeg glæder mig til at se Kit i rollen”.
Jon Snow er min yndlingsperson i bøgerne, og en af de største grunde til det er, at jeg synes han er den anden sjoveste karakter i Westeros (første pladsen går til bog!Stannis, men i tilfældet The Mannis er der heldigvis en del der er enige med mig).
Så en af de ting jeg skulle vænne mig mest til, da jeg startede serien var, at Jon Snow overhovedet ikke er det mindste smule morsom (kun ufrivilligt i hvert fald), og jeg var enormt forvirret, for i bogen synes jeg han er sprængfyldt af sass, sarkasme og tør galgenhumor, og jeg kluk-ler mig igennem de fleste af hans kapitler. Som da han allerede tidligt i aGoT ankommer til The Wall, har et opgør med de andre drenge, og Toad siger til ham “You make us look bad,” hvortil Jon svarer “You looked bad before I ever met you.” Eller i hans samtale med Melisandre, hvor hun siger “His Grace is growing fond of you,” og Jon svarer “I can tell. He only threatened to behead me twice.” Eller da Stannis spørger ham “Why do you think I abandoned Dragonstone and sailed to the Wall, Lord Snow?” og han mega flabet svarer “You came because we sent for you, I hope. Though I could not say why you took so long about it.” (som i øvrigt fremkalder et smil hos Stannis, og derfor er et af mine favoritøjeblikke, for hallo, BFFs). I samme dur er hans samtale med Janos Slint, der er så snotdum at han ikke engang fatter at Jon håner ham, da han spørger “Did you think my skull was stuffed with cabbage?“, og Jon svarer “I don’t know what your skull is stuffed with. My lord.” Eller eller eller! Da George forærede Jon den absolut sjoveste betragtning i alle bøgerne til sammen, da han møder sin første Wildling: “Jon remembered Old Nan’s tales of the savage folk who drank blood from human skulls. Craster seemed to be drinking a thin yellow beer from a chipped stone cup. Perhaps he had not heard the stories.”
(Okay, jeg stopper nu.) Så ja, jeg skal være ærlig at indrømme, at jeg synes serien rammer ved siden af med deres karakterisering og fortolkning af Jon Snow. Jeg synes han er en udemærket karakter, og jeg synes Kit spiller den måde de har valgt at portrættere ham godt, så jeg har ingen klager over castingen, og jeg kan godt forstå deres valg om at tolke ham på den måde, men jeg savner bog!Jons humor og intelligens, og hver gang jeg bliver lige lidt for ked af det over det, så ser jeg det her klip. Det kan godt være, at det ikke er bogens humor der er på spil her, men det er en udgave af Jon Snow, som jeg kan grine af, og jeg er vild med det. Og Kit Harington er så fandens sjov her, og holder masken så godt, at jeg snildt kan forestille mig, at han kunne have håndteret bog!Jons helt særlige tørre facon – og så kan jeg jo bare forestille mig, at alle de scener finder sted off-camera.
Signe: Er Tywin Lannister ligesom Serverus Snape?
Da jeg skulle skrive om Tywin Lannister som min yndlings GoT-karakter her til bloggen, prøvede jeg at gennemskue, hvorfor i alverden jeg dog kan lide så nederdrægtig en person. Da gik det op for mig, at jeg jo holder af ham på samme måde som en anden af mine yndlingskarakterer: Tywin er jo Snape!
Inden I stejler helt, så husk lige dette: Jeg tænker givetvis mere på TV-Tywin end på bog-Tywin. I serien er han gjort en del mere sympatisk end bøgerne, bl.a. ved at tilføje hans lille mentorordning med Arya og hans hyggelige hobby med at fiske. Så menneskelig har vi aldrig set ham i bøgerne. Og husk yderligere: Snape er ganske vist en opofrende helt i det store billede, men på daglig basis var han en kold skid, der psykisk terroriserede små børn. Hans tragedie får nemt os fangirls til at glemme hvor led og bitter han egentlig var.
Forstår I mit grundlag? Okay, så er her de punkter, hvor jeg ser ligheder mellem de to karakterer:
Der er selvfølgelig det fysiske: ca. samme alder, et stoisk stenansigt og en legendarisk stemme.
De udfører begge utilgivelig mobning af sine børn (biologiske eller elever) og har en særligt led hetz mod én ung mand, fordi han minder Tywin/Snape om deres tabte kærlighed: Det eneste lyspunkt i hele deres liv.
Efter hendes død er de blevet benhårde, kyniske og de bedste til deres respektive fag (henholdsvis politik/krigsførsel og eliksirbrygning/dobbeltspil).
De bliver begge myrdet i koldt blod af en af deres nærmeste fjender i en pludselig, forræderisk gerning.
De er strenge, men ikke onde. De er mænd, som spiller med kortene tæt ind til kroppen, og som er villige til at gøre, hvad der er nødvendigt for the greater good. (se min beskrivelse af Tywin i indlægget om Hva’ Fans yndlings GoT-karakterer for at se, hvorfor jeg mener, Tywin faktisk arbejder for the greater good)
Og så er de begge gode for et godt sarkastisk burn – for selvom man aldrig smiler, er man ikke nødvendigvis uden humor.
Måske ser I slet ikke ligheden, men det var virkelig mindblowing for mig at indse, at de to hårde, sarkastiske og tragiske herrer deler den samme plads i mit hjerte. This could be the start of a beautiful fanfic…
Sanna: Sansa Overlever
Bær over med mig. Jeg droppede faktisk serien efter Sansas ægteskab og efterfølgende overgreb i Winterfell. Jeg synes der er mange, mange, så helt ufattelig mange andre måder at portrættere heltens rejse i kvindelige karakterer, end ved seksuelle overgreb. Den trope er nu så slidt, og showrunners’ forsøg på at (bort)forklare valget af disse i Sansas m.fl. historie, er lige så slidte. Så derfor kommer jeg også så helt utrolig meget for sent til festen, i forhold til at skulle italesætte og/eller beklage mig over hyppigheden af denne trope i Game of Thrones. Fandommet har været der, og jeg skal ikke være den, som trækker fællesmødet unødigt i langdrag, ved absolut at skulle gentage det, alle de andre allerede har sagt.
MEN:
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at Game of Thrones for mig er en problematic fave. Jeg elsker den – den er skønt castet, George RR Martins verden er smuk og kompliceret, vidunderlig fortalt, som Tolkien med karakterskildringer, produktionen er overdådig, og så er King’s Landing-location ovenikøbet 50 km fra det sted, jeg har tilbragt alle mine barndoms somre, squee! Men jeg finder den også mangelfuld, blandt andet på karakterskildring, som er alt for overfladisk. Og så er der det med at opfinde storylines, der ikke finder sted i bogen, bare så man kan gøre brug af en sexistisk trope. Jeg vifter vredt med min knyttede næve i retningen af Hollywood.
Serien gav mig dog også Battle of the Bastards, og det er nu I skal vide, at jeg knushamrende møgelsker store slagscener med heste og stabby våben så meget, at jeg døde da jeg så det afsnit. Jeg DØDE. AF LYKKE!
Det siger sig selv, at jeg har indhentet de afsnit jeg missede, og jeg er lykkelig for, at jeg derfor fik set scenen i The Door hvor Sansa konfronterer Baelish. Ikke fordi at jeg synes, det på nogen som helst måde retfærdiggør showrunners’ behandling af Sansa-karakteren, men fordi at det er en stærk scene om en overlever. Hun tvinger Littlefinger til at æde bitterheden af hendes oplevelser, ved at lade ham være den, der italesætter hendes overgreb. Man hører for ofte i medierne, hvor svært det er for overlevere af seksuelle overgreb at blive taget alvorligt, og hvad ville have været lettere for Baelish end at bagatellisere Sansas oplevelser. Men hun lader ham ikke slippe. “I can still feel what he did in my body standing here right now”, er de stærkeste ord jeg nogensinde har hørt fra en overlever i fiktion. Den sætning bryder sociale og kropslige tabuer, repræsenterer, og gør ondt helt ind i sjælen. Den scene var ALT. Også fordi det satte det helt på spidsen, præcis hvor meget det kostede Sansa at bede om Littlefingers hjælp, bare fordi hendes klaphat af en fætter ikke kunne lytte til ekspertråd fra en pige. Jeg siger igen: den scene var alt. Jeg vil gå så langt som at sige, at det var den bedste scene i hele sæson 6. Vidunderligt skuespil. Vidunderligt skrevet. Vidunderligt filmet.
…siger jeg viftende vredt med min knyttede næve i retningen af Hollywood.
Husk at vi i øjeblikket har vores kæmpe Giveaway of Thrones kørende med præmier fra HBO Nordic, Superhelten.dk og Gyldendal.
Hva’ Fan tænker du også på Game of Thrones?
