Velkommen til dennes uges Hva’ Fan Tænker Du På? – et ugentligt indlæg, hvor vi på skift fortæller om en af de nørdede ting, der har optaget os i løbet af ugen. Denne uge får Rikke, Ida og Signe ordet:
Rikke: Legendariske Pokémon i Pokémon GO.
Jeg har snakket lidt om Pokémon GO herinde før, men for noget tid siden blev “raids” introduceret til app’en. Raids er en form for boss-kamp, hvor man skal være en gruppe mennesker (antallet afhænger af, hvilken Pokémon der er i raidet) for at bekæmpe en bestemt Pokémon, og derefter prøve at fange den. Det i sig selv var en nice opdatering – men det blev endnu vildere!
Det er et år siden at app’en gik i luften, og for at fejre det, så har de nu introduceret de første legendariske Pokémon i spillet – dog i en begrænset periode! Den allerførste der blev frigjort var Lugia (den hvide), hurtigt efterfulgt af Articuno (den blå). Articuno var tilgængelig fra den 23/7 til den 31/7, og Lugia er umiddelbart tilgængelig indtil alle fugle har været frigjort (men mere information om dette er ikke offentliggjort endnu). Den næste fugl der blev frigjort var Moltres (den med ild), som er tilgængelig fra den 1/8 til den 7/8 (SÅ I KAN STADIG NÅ AT FANGE DEN!). Den sidste fugl bliver frigjort her i næste uge – den 8/8 – og det er Zapdos (den gule), som kan fanges til og med den 14/8. Jeg har allerede fanget Lugia, Articuno og Moltres – og jeg GLÆDER mig til at fange Zapdos.
Det fede ved de her raids er, at man møder utroligt mange andre mennesker, der også spiller Pokémon. De fleste af disse raids med de legendariske fugle, der skal man helst være 10+ personer for at slå den. Så det gælder om at koordinere det med andre spillere i sin by (der er ofte grupper på Facebook til dette), og så går/cykler/kører man rundt til de mange forskellige steder. Jeg har både spillet med min kæreste, venner og veninder – og en masse fremmede. Det er så hyggeligt, og man føler, at man er en del af et fællesskab – omend et lidt nørdet et af slagsen. Men det er knap så meget et tabu, når man står 20+ mennesker med mobilerne fremme midt på gågaden, og folk undrer sig over at man “spiller pokémon”. Så er vi ligesom sammen om det…
Ida: Jude Dumblelaw / Albus Lawdore
Jeg føler ikke at den her casting fik nok reaktioner – eller særlig lang nyhedsværdi. Med hva’ fan, det er jo også bare Dumbledore. Dumbledore!! Jeg har i hvert fald tænkt over det. Og jeg er kommet frem til, at jeg synes han er et hammergodt valg. Den startede med at være svær at sluge, fordi Law er sådan en lækkermås, og jeg har altid set Dumbledore som mere finurlig end handsome. Mere højhælede støvler med spænder og midnatsblå gevandter end en kæbelinje, man kan skære sig på. Men så søgte jeg lidt på Google, og fandt både billeder af en yngre Michael Gambon og mindre polerede billeder af Jude Law, og der er unægteligt nogle ligheder. Der skal bare lidt makeup og skæg på, så er den i vinkel. Jeg håber de giver ham skæg. Jeg bliver kraftstejlermig gal, hvis han skal være glat som en barnenumse eller de bare giver ham et Watson cykelstyr. Noget af det jeg har hørt reaktioner på er, at Jude Law er meget kendt, og folk havde håbet, det ville være en mere upcoming skuespiller, der skulle have rollen, så man ikke var så forudindtaget og kunne blive overrasket. Det er jeg delvist uenig i. Jeg er enig i at Johnny Depp er for kendt til at det ikke er liiiidt svært, at tage ham seriøst som Grindelwald, men han kan jo overraske. Jeg synes til gengæld det er en god ting, at der er en slags balance i kendisfaktoren hos de to karakterer. Og hey! Jude Law er fandme en dygtig skuespiller med en hapser britisk accent. Jeg er så pisse spændt på hvad han kan som Dumbledore.
Signe: Mary Shelley’s Frankenhole
Jeg faldt totalt i et nørdehul for nylig, som jeg ikke kunne komme op ad igen, før jeg havde set hvert eneste afsnit af den her herlige serie!
Frankenhole er en stop-motion tv-serie, der kørte på Adult Swim (Cartoon Networks sendeflade for voksne) fra 2010 til 2012. Den er hurtigt set, for der er kun 20 episoder i alt af 11 minutter hver.
Vi følger Dr. Victor Frankenstein, som har gjort sig selv og sin husstand udødelige. Selvom han omgiver sig med legendariske karakterer såsom Ulvemanden og Dr. Jekyll, så dødkeder han sig, og har derfor åbnet portaler, kaldet Frankenholes, som kan transportere folk fra alle tidsperioder til hans slot for at få hjælp af den gale men geniale videnskabsmand. Hans trang til vanvittige eksperimenter stilles for en stund, men knap er hans begejstrede udbrud: ”IT’S ALIIIIVE!” ovre hans læber, før han keder sig igen og må finde et nyt projekt.
Jeg elsker den, fordi serien er stokfuld af referencer til klassiske horrorfilm og –bøger. Ulvemanden taler med Lon Chaney Jr.s nasale 40’er slang – “Don’t ya see?” – og Dracula har sin massive overskæg fra Bram Stokers roman. Og jeg er komplet forelsket i den tragiske Skabning. Han er som i bogen klassisk dannet, poetisk og dybt selvmedlidende over sin eksistentielle krise. ”You can not fathom pain such as mine.” Åh jeg elsker en karakter, der siger den slags! Især fordi ingen af de andre karakterer taler sådan, og det er bare så synd for ham, at ingen tager ham alvorligt.
Figurerne er foldet i papir, en stop-motion stil jeg ikke har set før, som er virkelig flot. Den visuelle stil er dejligt gotisk og ekspressionistisk, som det sig hør og bør i et klassisk horrorunivers, og så er humoren herligt grotesk. Okay, man skal ind i mellem finde sig i nogle vulgære og platte jokes. I ved, den der hysteriske over-the-top Cartoon Network humor, men for voksne. Men det fylder ikke så meget i forhold til det fine univers og de sjove karakterer, der har overraskende meget dybde afsnittenes længde taget i betragtning. Og måske har I – som jeg – også en ret plat humor af og til?
Alle afsnittene kan streames gratis på Adult Swims hjemmeside.
Hva’ fan tænker du på?
