Vi kunne også kalde denne kategori “menstruations-horror,” men jeg var i tvivl om hvorvidt jeg kunne få folk til at klikke sig ind på sådan en artikel, så lad os bare sige, at det er den uofficielle undertitel for nu.
Alle tre filmanbefalinger i denne omgang er ikke bare nogle af mine yndlings halloween-film, de er nogle af mine yndlingsfilm, period. Og alle tre er film, jeg hver især mødte på de helt rigtige tidspunkter i mit liv.
Der er noget mytisk, uhyggeligt og åbenbart horror-egnet ved overgangen fra pige til kvinde, det har vi flere hundrede års patriarkalsk kulturproduktion til at bevidne, og selvom vi sagtens kan snakke om at det er problematisk på et helt andet plan end hvad jeg kunne tænke mig til som teenager, så synes jeg ærlig talt også selv, at det var uhyggeligt at gennemgå, og jeg følte mig forstået af de her film på en meget grundlæggende måde.
De er alle tre instrueret af mandlige instruktører, og to ud af tre har ligeledes mandlige forfattere, men de unge kvinder på lærredet der giver dem liv. Det var dem, der stjal mit hjerte, og forklarede mig hvordan jeg egentlig havde det. Og det er dem, jeg husker og har båret med mig. Men vi kan da godt lige slå et slag for at fremtidens menstruations-horrorfilm bliver skabt af kvinder, ja tak.
Carrie
Carries historie starter da hun får sin første menstruation i badet efter en gymnastiktime, og går i totalt panik, fordi ingen havde forberedt hende på menstruationskonceptet, mens alle hendes klassekamerater griner af hende og smider tamponer og bind i hovedet på hende (som om det ikke var traumatiserende nok at lække blod i første omgang). Hendes telekinesiske kræfter følger naturligvis trop. Filmen er både rørende, smerteful og uhyggelig. De fleste kender Carries store ikoniske blodbadsscene (en anden blodbadsscene, selvom jeg godt kan se forvirringen der), hvor Carrie bliver ydmyget af sine klassekamerater og får væltet en bøtte blod i hovedet foran hele skolen. Også selvom de ikke har set filmen, for den har sat sig fat i vores kollektive kulturbevidsthed, og bliver stadig refereret i amerikanske ungdomsfilm i dag, som et eksempel på hvor brutal og ydmygende mobning kan være. Og som et eksempel, hvordan man skaber monstre. Carrie er ikke kun undertrykt i skolen og mobbet af de andre elever, hun har også mere end rigeligt af den slags i hjemmet, hvor hendes mor vogter hendes dyd som en høg, og Piper Laurie (som du måske kender fra Twin Peaks) er så vanvittig intens og uhyggelig i rollen som moderen. Det er en klassiker du ikke må gå glip af!
The Craft
Jeg har før talt lidt om min kærlighed til The Craft, og det gør jeg da gerne igen. Filmen handler om et high school hekse-coven, og fortællingen skydes i gang da Sarah flytter til en ny by, og falder i med den lokale teenage outsider hekse-coven. Som man jo gør. Pigerne finder ud af, at deres magi bliver forstærket med tilførelsen af Sarah, og hvad der starter som ret uskyldige forsøg på at bestemme over deres egen tilværelse ved hjælp af magi, bliver til stadig mere alvorlige forsøg på at bestemme over alle andres, da de indser at de kan tage hævn over alle de andre elever, der har gjort dem ondt gennem årene. Og det går muligvis en af en dem lidt til hovedet. Men man må give hende, at hun går all in, og at Fairuza Balk giver en fabelagtig præstation. The Craft har den der helt særlige 90’er cyber-goth neopaganism som er min yndlingsæstetik i hele verden (og pt også store dele af Pinterests), og vi er lige godt mange, der har relateret til Nancy’s “We are the weirdos, mister” lige siden vi hørte det første gang.
Ginger Snaps
Ginger Snaps har den mest ikoniske introsekvens jeg nogensinde har set i en film (den kan ses nedenunder, men TRIGGER WARNING: selvmord og -mutilation), og jeg forelskede mig med det samme i de to unge piger, som til en skole fotoopgave iscenesætter stadigt mere kreative selvmords- og mordscener til et powerpoint-show. Brigitte og Ginger er søstre, og begge outsiders på deres high school, men de har hinanden, så det gør dem egentligt ikke så meget. Lige indtil Ginger får menstruation og sex, eller i filmens udgave: bliver bidt af en varulv, og Brigitte føler sig mere og mere distanceret fra sin hormonramte/månesyge-inklinerede søster. Og forældrene synes Ginger da bare opfører sig sådan ret normalt teenage-agtigt i sine månefaser. Effekterne i Ginger Snaps er dårlige, men det er på den helt igennem slut-90’er charmerende lavbudget horrorfilms måde, så det tilføjer altså bare til den gode oplevelse. Og filmen har da også opnået en vis kultstatus. Ginger Snaps er også både overraskende uhyggelig og rørende taget i betragtning af hvor latterlig den måske lyder på papiret, og jeg prøver altid at overtale alle mennesker i min omgangskreds til at se den. Det er så også det jeg gør nu.
Hvilke bloddryppende (ha ha) okkulte badass girlpower film er dine favoritter? (Hvad mener du med at de ikke har deres egen kategori på din mentale liste?)
2 comments
Den engelske Descent fra 2005. Vild, bloddryppende og all female cast. Den var ond.
Den har jeg faktisk ikke set! Men den skal da på listen, tak!