Min øjeblikkelige association, når nogen siger romantisk young adult, er noget, der er klistret. Det er ikke særlig høj kvalitet, det er tåkrummende og det læner sig ubehageligt mod at være venstrehåndslitteratur (du ved, når man læser med venstre hånd, fordi højre hånd er … beskæftiget. Jeg er højrehåndet, men det kan naturligvis også være højrehåndslitteratur, hvis man svinger til den anden side. Altså venstre.)
Og det er på trods af, at jeg ELSKER romantisk YA. ELSKER det! Selvfølgelig med forbehold – de få titler, jeg er kommet til at åbne, som lå i gruppe med min øjeblikkelige association, er jeg ikke så begejstret for. Men det er få titler. Størstedelen af det jeg læser, er pisse godt. Det er svært at gøre en teenageforelskelse andet end magisk. Jeg har læst The Fault in Our Stars to gange, og jeg hulkede mig igennem begge gange, og jeg kan simpelthen ikke stole på folk, der siger, de ikke gjorde det. For så kan de ikke have læst den sådan rigtigt. Med følelserne.
For mig er romantisk YA nok desværre en guilty pleasure. Hvis nogen spørger direkte, vil jeg prøve at sige, at jeg hælder mest til den slags med LGTBQAI+ repræsentation, for ikke at komme til at virke alt for heteronormativ. Eller at der kun er en ganske lille vifte af romance, jeg godt kan lide. Som om det er tilfældet. Jeg har jo lige sagt, at jeg ELSKER det.
Fordi selvom jeg gerne vil være mere badass end det, så er jeg nok bare sådan en rigtig blød hyggeromantiker indeni, som får sommerfugle i maven ved den mindste snert af affektion. Og det er nemlig det romantisk YA kan: nøjes med at forholde sig til sommerfugle i maven, og det første akavede forsøg på pinlig kontakt. Alt, der hedder planlægning af udendørsbryllup med farvetema og brudekjoler i tyl med pufærmer i en nuance af knækket æggeskal, hører den ældre generation til.
Sex beskæftiger de sig heller ikke rigtig med. Hvis det endelig er der, er det ikke noget der er beskrevet i alt for ubehagelige detaljer. Det er lige mig! Giv mig forelskede teenagere, der holder i hånden, og hvis det skal være rigtig vildt, kan jeg godt lige håndtere en kikset prom night.
Muren er faldet og jeg sidder fast / Wallflower af Holly-Jane Rahlens
En roman på små 137 sider, der udspiller sig over en enkelt dag i Berlin. Året er 1989 og muren er næsten lige faldet. Molly skal for første gang fra vest til øst for at besøge sin afdøde mors barndomshjem, inden hun tager hjem til New York. På S-Bahn stationen møder hun Mick, der er opvokset i Østberlin og de to unge mennesker ender med tage Mollys mission sammen. Det er kærlighed-ved-første-blik romance, og det gør absolut ikke noget, fordi det hele foregår over én dag. Vi aner ikke, hvad der sker med de to den næste dag. Det kan være det viser sig, at Mick smasker, når han spiser, eller at de slet ikke rigtigt har noget til fælles alligevel, men det bliver aldrig læserens problem, for vi får kun lov at følge dem et par timer den ene dag, hvor alt er spændende, nyt og begyndende lyserødt. Mick er charmerende, men også lidt kikset, og Molly er en troværdig fortællerkarakter med alle de rigtige usikkerheder, som de fleste selv kan huske fra sine teenageår eller gennemlever i sine teenageår lige nu. Oven i det er der simpelthen også de bedste beskrivelser af Berlin omkring murens fald. Det er så detaljeret, at man føler, man står der selv, sammen med de to kiksede teenagere på en S-bahn station på overarbejde, fordi muren endelig er faldet.
Eleanor & Park af Rainbow Rowell
INGEN liste over romantisk YA uden Eleanor & Park! Romancen over dem alle. Hvor det hele er så sødt, så skrøbeligt, og så virkeligt at det gør både ondt og godt over det hele.
Eleanor er stor, har viltert, rødt hår og går i mærkeligt sammensat genbrugstøj. Park læser tegneserier, hører musik på sine kassettebånd og kommer fra en middelklassefamilie. De mødes i skolebussen, hvor ingen vil gøre plads til at Eleanor kan komme til at sidde ned, og Park en smule modvilligt forbarmer sig og lader hende sidde ved siden af ham. Derfra udvikler det sig langsomt, meget langsomt til respekt, til venskab og til kærlighed. En sjælden historie, hvor følelsen af at holde hinanden i hånden for første gang får den plads, den kræver. For det er fandme vildt! Jeg elsker at Eleanor ikke er en typisk pæn pige, der ikke fylder noget som helst, og at Park ikke er en gennemført good guy, der selvfølgelig straks tager hende under sine vinger. Det tager tid. Og derfor er det også troværdigt.
Ingen kan skrive om klistret teenagekærlighed som Rainbow Rowell kan. Hjerte.
Bonus: Det har længe været på tapetet at Eleanor & Park skulle filmatiseres, uden det er blevet til noget. Dog har Rainbow Rowell allerede udtalt, at hendes største frygt er, at de caster en tynd skuespiller til at spille Eleanor og Keanu Reeves til at spille Park.
Fangirl af Rainbow Rowell
Oooooog nu vi alligevel er ved emnet ”ingen kan skrive om klistret teenagekærlighed som Rainbow Rowell kan, hjerte”, så er vi nødt til også lige at hive fat i Cath og Levi fra Fangirl.
Sjældent har jeg sympatiseret så stærkt med en karakter, som jeg gjorde med Cath og nøøøøøøj, hvor fik jeg sommerfugle i maven over Levi.
Fangirl handler om Cath, der har en udadvendt tvillingesøster og selv er helt opslugt af sin Simon Snow fanfiction, og er langt mere indadvendt. Da de starter på college, bliver det på alle måder en helt ny begyndelse for dem begge to. Wren får en masse nye venner, mens Cath holder sig mest for sig selv, og fortsætter i den samme rille med sin succesfulde fanfiction, som hendes søster ellers altid har været en stor del af. Og det er så her, hun møder Levi. Han er larmende og fylder det hele, og synes at dukke op over alt. Og han er da meget sød.
Nick & Norah’s Infinite Playlist af David Levithan og Rachel Cohn
De fleste har/bør have set filmen med Kat Dennings og Michael Cera i hovedrollerne. Jeg så den og elskede den, før jeg læste bogen, og det er faktisk et af de sjældne tilfælde, hvor bog og film komplimenterer hinanden hammergodt. Selvom jeg kunne handlingen udenad fra filmen (som jeg har set virkelig mange gange), formåede bogen stadig at overraske mig.
Den foregår ligesom Muren er faldet og jeg sidder fast over en enkelt dag. Nick og Norah mødes til en koncert, hvor Norah beder Nick om at være hendes kæreste i 5 minutter, så hun ikke taber ansigt over for en pige fra hendes skole, som uheldigvis viser sig at være Nicks ekskæreste. Ikke den optimale start på en romance, men de to har virkelig meget tilfælles, hvilket bliver tydeligere som aftenen skrider frem.
Simon vs. The Homo Sapiens Agenda af Becky Albertalli
Romance til Tumblr-generationen. Simon går i high school og er udmærket godt klar over, at han er bøsse, men han er ikke sprunget ud endnu. Han skriver med en, der kalder sig ”Blue” på Tumblr, og selvom Blue gør meget ud af at holde sig anonym, er de begyndt at skrive mere og mere flirtende, hvilket går grueligt galt, da en af skolens bøller pludseligt får adgang til deres samtale og truer med at oute Simon.
Simon vs. The Homo Sapiens Agenda er en hamrende romantisk roman om at forelske sig i folk, man kun har mødt online (jeg ved ikke hvordan andres erfaring med dette er, men JEG HAR MEGET, OKAY!), og samtidig også en vigtig besked til den heteronormative verdensorden om, at alle har ret til at springe ud i sit eget tempo. Det er svært ikke at heppe på, at Simon og Blue nok skal finde ud af det, og det er samtidig utroligt spændende sammen med Simon at løse gåden om, hvem ham Blue egentlig er. For han går på Simons high school, så meget ved vi. Og han er genert. Og han er heller ikke sprunget ud.
Hunger Games trilogien af Suzanne Collins
… jeg tror ikke det er meningen, at Hunger Games skal sælges på sin romance. Men jeg var nødt til at tage den med alligevel, for jeg har aldrig været så forelsket i en karakter, som jeg er forelsket i Peeta. Bogversionen af Peeta, er det vigtigt at understrege. Filmenes Peeta er også meget sød, men de mangler bare så utroligt meget af hans personlighed i bøgerne. Den Peeta, der næsten har fået hakket benet af, der er sammen med Katniss i grotten under det første Hunger Games. Og som holder om hende gennem hele Catching Fire, når hun har mareridt. Mit hjerte blev flået i smadder i Mockingjay, da Peeta for alvor går i stykker, og det viser sig hvor rasende brutal en dystopi Hunger Games er. Jeg tror aldrig rigtigt det blev samlet igen…
Team Peeta 4 life!
Min kæreste er team Gale. Det har næsten været en dealbreaker.
Kan du anbefale nogle søde YA romancer?
