Glædelig international kvindekampdag! Vi er alle her på Hva’ Fan enige om, at kvinder er komplekse og mangefacetterede skikkelser. De fortjener derfor ikke kun fortjener en plads blandt de rollemodeller vi spejler os i og ser op til, men også blandt vores fandoms antagonister, dem vi elsker at hade, og som repræsenterer det værste kønnet har at byde på har at byde på. Sidste år fejrede vi kampdagen med et indlæg om vores kvindelige helte. I år har holdet kigget mod den mørke side og dækket op med vores mest nederdrægtige favoritskurkinder. Der er både de animerede, de serielle (badumtisj), dem fra det store lærred, og alt fra chaotic neutral til full on morderisk. Velbekomme og rigtig god kampdag!
Jeppe: Mystique (X-Men)
Mystique, også kendt som Raven Darkholme, er en skurk i X-Men-universet, der også har snuset lidt til tilværelsen som heltinde. Hun er en shapeshifter, der kan overtage udseende, stemme og karaktertræk fra dem hun er i kontakt med.
Hun har været aktivt medlem af Brotherhood of Evil Mutants, der som navnet antyder er et broderskab for onde mutanter =)
Hendes familierelationer er også noget rod og hun har dårlig smag i mænd. Hun har sammen med Sabretooth (ja den Sabretooth) fået sønnen Graydon Creed, der på trods af sine mutantforældre opvokser som menneske. Han starter organisationen Friends of Humanity, der ender med at blive en af X-mens største fjender. Hun er mor til en af mine favoritter fra X-Men, Nightcrawler, og har desuden adopteret mutanten Rogue. Hun har lejlighedsvis forsøgt at slå dem begge ihjel.
Hun er portrætteret af både Rebecca Romijn og Jennifer Lawrence på film. De gør det begge godt, men jeg foretrækker stadig tegnserieversionen. Hun har, som så mange af Marvels figurer, både kæmpet de ondes, såvel som de godes sag, hvilket jeg godt kan lide. Det gør karaktererne mere spændende, når de besidder et svækket moralsk kompas, der viser at de er menneskelige.
Sidsel: Missy (Doctor Who)
Missy er den nyeste incarnation af “The Master” – Doktorens bedste frenemy og tilbagevendende antagonist. The Master har ikke altid været en skurk og Missy er heller ikke altid i skurkerolle, men hun spiller altid mod eller måske rettere op mod Doktoren. Noget af det jer rigtig godt kan li ved Missy er at man aldrig ved hvor man har hende. Nogen gange hjælper hun vores helte, andre gange indtager hun rollen som antagonist i afsnittet – nogen gange begge dele. Hun er ofte totalt utilregnelig andre gange bare excentrisk. Jeg er ret vild med at hendes skurkeegenskaber ikke er bundet op i hendes evne til at reproducere sig – det er aldrig på tale – som ellers ofte er med skurkinder. Hun er skurk fordi hun bare ikke har nogen empati med væsner som hun ikke ser som ligeværdige – og lets face it, hun ser kun Doktoren som ligeværdig. Alle andre væseners eksistens kan kun retfærdigøres, i Missys optik, ved at underholde hende eller udfylde deres rolle i hendes plan. Ellers kan hun ikke se nogen som helst grund til at holde os i live. Hun er virkelig yang til Doktorens yin – de er begge mere interessante når den anden er til stede. Jeg er også vild med at jeg aldrig ved om det der sker omkring Missy er en del af hendes meget sindrige plan, eller om hun bare prøver at blide os ind at det er. Det er lækkert at se en skurkinde i en rolle der normalt er forbeholdt Johnny Deep.
René: Alice Morgan (Luther)
“Some girls grow up wanting ponies. I always wanted to be a widow.”
Alice Morgan var barnegeni og startede allerede på Oxford Universitet om 13 årig og fik sin ph.d. i astrofysik som 18 årig. Vi møder hende første gang i første afsnit af Luther, da hun har dræbt sine forældre, men gør det på en sådan måde at politiet kan regne det ud, men ikke bevise det.
Alice Morgan er lige dele hævngerrig narcissist, psykopat og geni. Og da Luther er manden der regner det hele ud, gør hun ham til sit næste projekt. I Luther har hun fundet en værdig modstander. Hun er fascineret af at han er omgivet af det værste menneskets kan præsentere, stadig tror på kærlighed. Det gør hun ikke. Hun er fascineret af ondskab. Det bliver en fantastisk kattens leg med musen, men man ved aldrig helt hvem der er hvem.
Hvad endnu bedre er, Alice Morgan er ikke bare ond. Hun har vidunderlige facetter, som til dels også må tilskrives Ruth Wilsons ufejlbarlige skuespillerpræstation, taget i betragtning af at hun spiller en karakter der på papiret ikke kan vise følelser, kun kopiere dem. Som serien fortsætter bliver Luther mere og mere afhængig af hendes hjælp og som publikum er vi helt okay med det.
Sille: Yzma (Kejserens Nye Flip)
Vi har nok allesammen prøvet at have den svære samtale med chefen, der leder til en fyreseddel. Og ja ja, det gør da nas lige midt i stoltheden. Men går vi ud og beordrer chefen snigmyrdet via en pink drink til en forsonelsesmiddag? Nej, for vi er ikke Yzma. Som kejser Kuzcos rådgiver har hun, ligesom mange andre skurke, fået smag for tronen og magten, og da hun i forvejen også har smag for drama og store armbevægelser, bliver hendes fyring dråben der får bægret til at flyde over. Kuzco skal lade livet, og det skal være lige på minutten, for Yzma er faktisk herresur på ham, ja hun er så!
Yzma har generelt en tendens til at overdrive. Ikke så snart har hun holdt en (meget smuk!) tale til Kuzcos såkaldte bisættelse, før hele kejserpaladset bliver malet i yndlingsfarverne lilla og sort (jeg sværger, der er en meget tynd, lille goter gemt i den dame) og alting skal prydes med gobeliner med Yzmas vanvittige fjæs og sensationelle øjenvipper, fordi sådan gør mennesker der pludseligt smager magtens sødme for første gang. Åbenbart. Full of ourselves, are we, Yzma?
Jeg gætter på at Yzma må have haft en form for håndbog i superskurkning, for hun lader sig ikke sådan slå til tåls med tørsten efter at blive beundret, magtliderligheden og det faktum at hendes outfits er lige i øjet (jamen, det er de!) Næh, hun skal også lige have det dér hemmelige laboratorium med kridhvide ‘jeg er en gal videnskabsmand’-kitler og en vanvittig og aldeles ubrugelig indgang der huser mindst én krokodille. Med andre ord: Yzma vil ha’ det hele, og hun vil ha’ det nu. #dramaqueen
Til gengæld er Yzma også årsagen til at Kuzco overhovedet blev venner med Pacha, og hvis Kuzco ikke var blevet venner med Pacha, ville han ikke være blevet sådan en god lama, eller sådan et godt menneske. Så på en eller anden forskruet måde skylder vi hende vel tak. I guess. Nå. Men selvom Yzma har et enkelt forsonende træk (og ufatteligt mange uforsonlige af slagsen) er der vist ingen tvivl om hvad hendes største synd er: at hun aldrig har sat ordentligt pris på Kronk, som er en af Disneys allerbedste, mest godhjertede karakterer. Jeg græder lidt indvendigt når hun med foragt proklamerer, at hun aldrig kunne lide hans spinathorn. Av. Not cool, Yzma. Not cool.
Karoline: Cersei Lannister (Game of Thrones)
Cersei Lannister, House of Lannister, Protector of the Seven Kingdoms, The Mad Queen.
Game Of Thrones er spækket med stærke, frygtede kvinder. Men den kvinde der ville ramme dig hvor det gør mest ondt er Cersei.
Hun er i den grad både nådesløs, manipulerende og hævntørstig, og så er hun en stærk karakter i en magtposition. Hun nøjes ikke med at nedlægge din hær og få dig til at overgive dig. Hun vil have dig krybende og kravlende, før du går en langsom og smertefuld død i møde, og så har hun nok politisk magt til at ramme dig uden at løfte en finger selv.
Så længe Cersei kan huske, har hun spillet en rolle, der kræver at hun konstant holder fast i det hun har kært, såvel som den magt hun føler sig berettiget til. Hun frygter den vil blive hende frarøvet hvis hun ikke spiller spillet så nådesløst som muligt. Som hun siger til Ned Stark: ’’when you play the game of thrones, you win, or you die”.
Hun er ikke den eneste spiller i kampen om tronen, som er fuld af bedrageri, konflikter, og mord. Og hun har selv om nogen mærket konsekvenserne af disse handlinger i tabet af sine børn. En smerte, der tydeligt kan ses på Lannister-dronningens ansigt. Nu når hun har mistet så meget, er hun en af de mest frygtede kvinder, for det eneste hun har tilbage at miste er magten. Og hun er ude på hævn over dem, der har gjort hende og hendes familie uret. Hvis du først har påkaldt dig Cerseis vrede, er døden at foretrække, sammenlignet med de andre ubeskrivelige ting hun kan finde på at gøre mod dig.
Sanna: Asajj Ventress (Star Wars: The Clone Wars)
Jeg hadede Asajj Ventress da jeg først stødte på hende. Hun var en irriterende trope-y karakter, den kvindelige assassin for de onde, overseksualiseret animeret med stramsiddende outfits og så stort et boob window at selv Power Girl vender øjne. Jeg forstod ikke hendes funktion i serien udover ”kvinder kan også være onde”. Men som sæsonerne skred frem, udviklede Ventress sig til at være et af mine favoritkarakterer i Star Wars-universet
Hun er Count Dookus Sith lærling og snigmorder. Hun er loyal, men ikke en sand believer af ideologi, så meget som en tilbeder af destruktivitet og en sorgdreven hævntørst over for alle Jedis. Da Dooku giver efter for Palpatine/Darth Sidious’ ønske om at skille sig af med hende, bliver hun oprigtig hjerteknust, og tager tilbage til sin fødeplanet Dathomir og sin klan af kvindelige heksekrigere, The Night Sisters, for at blive hel igen. Her får man indblik i hendes tragiske livshistorie: Kidnappet til slaveri som baby, og efterladt til sig selv da slavehandleren bliver myrdet. Som barn fundet af en Jedi og trænet som hans padawan. Da hendes Jedi-mester dør i et piratangreb, tager hun hævn med en sådan vildskab og styrke at Dooku får øjnene op for hendes kræfter og antager hende som sin lærling. Bummer.
Ventress er en af de der karakterer, som simpelthen ikke får lov til at vinde, ligemeget hvad hun gør, og ligemeget hvor overlegen hun er. Og hun er overlegen. Hun kan matche både Anakin og Obi-Wan i styrke – altså samtidig. Hun er seksuelt frembrusende, hun flirter med Obi-Wan, Grievous, giver eeky dødskys til dem hun myrder. Hun kunne have været en af de gode, men i The Clone Wars er hun dømt til at spille kvinde-som-forføreske, i en verden af cølibate munke, hvor komplekse modne kærlighedsrelationer er lig med undergang eller afskærelse fra den åndelige frelse. Hun kommer endda fra en klan af hekse fra planeten Bloksbjerg, og bruger en slange som symbol, da hun efterfølgende slår sig ned som dusørjæger. Ahmenhvadgiverdumig?!
Mit hjerte bløder for Ventress, for havde hun kæmpet for de gode, havde der været evig fred og fordragelighed i galaksen. Hun får Anakin til at fremstå som en whiny momma’s boy med hendes styrke og vildskab, og med hendes skarpe sind og tunge. Hun er psykologisk kompleks karakter, som tør det Jedis aldrig tør. Og hun overvinder modgang gang på gang med en blanding af bitter accept og til tiden endda sindsro, ligesom os rigtige mennesker. Hun fortjente en bedre skæbne. Selvom hun var en morderisk Sith, bevares.
Rosa: Morgana (Merlin)
Jeg føler altid at BBCs Merlin er en serie som på mange måder slet ikke burde fungere, men som jeg alligevel elsker mere end det burde være tilladt. (Okay, jeg vil godt gå med til at det måske var lige dramatisk nok, men altså, det passer til emnet). Og præcis samme forhold har jeg til Katie McGraths Morgana karakter. Egentlig er Morgana (eller Morgan le Fay, som hun ofte også hedder) i alle sine mytologiske afskygninger en af mine favorit-karakterer, og ret så apropros denne dags helt særlige fejring, så kan jeg allerbedst lide hende når feministiske nyfortolkere får fingrene i hende og gør hende til et feministisk ikon, modsat middelalderens ofte sete skurke-rolle, for uhadadadada, de der seksuelt frigjorte og magtfulde kvinder er jo så farlige. Merlins udgave af Morgana falder i skurkekategorien, og derved smider de en ordentlig portion potentiale for en moderne heltinde pladask på gulvet. Men de gør hende samtidig også bare så fandens sympatisk, at hun alligevel endte med at være min yndlingskarakter. Vi får lov at følge hendes udvikling, og vi forstår hvorfor hun ender med at gøre de ting, hun gør. Og selvom vi godt lige kan snakke lidt om hvordan hendes eneste rolle i en hel sæson var at stå og smile tegnefilmsskævt og skummelt ovre i hjørnet mens Merlin gang på gang forpurrede hendes onde, onde planer, så synes jeg de udover det var enormt respektfulde overfor hendes personlige udvikling fra helt til skurk. Og det var en fornøjelse at følge!
Ida: Irene Adler (Sherlock)
”Hej Ida, har du lyst til at skrive om en superskurk til Kvindernes Kampdag?”
JA, FOR HELVEDE, HVOR SKAL JEG STARTE. Bellatrix Lestrange og Harley Quinns vanvittige, overdrevne ondskab, og deres håbløse kærlighed til mænd der ikke fortjener den, og som om muligt er endnu mere forskruede. Daenerys Targaryens snigende, two-faced, camouflerede ondskab, som ingen af os rigtigt ved, hvad vi skal stille op med, fordi HALLO, hun var sgu da Mother of Dragons, har vi ikke heppet på hende i fem sæsoner?! Var det bare dårlig dømmekraft? Er hun ond, er hun dronning, hvad skal vi mene, jeg ved det ikke mere…
Dolora Nid- … nå, hun er hapset? Super!
Jeg besluttede at gøre det svært for mig selv, så jeg har valgt at skrive om Irene Adler. Og vil nu forsøge at gøre det ordentligt, uden at komme til at nævne for mange gange hvor freaking sexet hun er, så det ikke kommer til at lyde som om jeg objektiviserer hende. Jeg er crusher så hårdt på hende, og bliver mærkeligt, seksuelt forvirret, når hun deler hotte scener med Benedict Cumberbatch. Altså, helt ærligt. Jeg er bare et menneske. Og når de to ping-pong’er sin intelligens over en mordscene…
Irene Adler er lynende intelligent. Hun er kontrolleret, beregnende og manipulerende, og hun bruger beskidte kneb uden skam. Hun er en tvetydig skurkekarakter, der starter som skurk: hun har seksuelle billeder af et medlem af kongehuset, som Sherlock skal skaffe tilbage. Det viser sig, at hun har dem for at beskytte sig selv. Det viser sig også, at hun har flere rigtig gode grunde til have brug for at beskytte sig selv. Man kan ikke helt regne med hende. Når man tror man ved, hvor man har hende, så viser det sig, at der er hun slet ikke. Og så er hun der måske alligevel. Eller er hun? Jeg har set A Scandal In Belgravia mange gange, men som I kan høre, så forvirrer det mig altså stadig en lille smule.
Signe: Ursula (Den Lille Havfrue)
Findes der en kvindelig skurk med så meget karisma som Ursula? Som poetry slammeren Melissa May beskriver hende: ”You may not have had the waistline of a princess, but I’ll be goddamned if you didn’t have the swagger of a queen.”
Hvis ikke andet, så er hun min ynglingsskurkinde på grund af sin sang ”Små Ulyk’lige Pus”. Med Kirsten Rolfes eminente stemmelægning er den klart på min Top 5 Disneysange.
Men der er flere årsager bag min favorisering. I mine yngre år var Ursula sært dragende med sin ublu og frodige seksualitet, og samtidig vildt uhyggelig med sit mørke, sin manipulation og nådesløshed.
I mine senere reflekterende år er hun blevet Disneys måde at sige, at frigjorte, magtfulde kvinder, der er komfortable i deres kroppe, er onde. Jeg har muligvis læst lidt for aggressiv feministisk filmteori…
Der er i hvert fald noget klart seksuelt over Ursula. Med højt hår, rødmalede læber og dybt udskåret flamencokjole svømmer hun rundt med vrikkende hofter og bævrende barm. Og så bor hun i en livmoder. Man skal igennem en lang våd tunnel med riflede vægge for at komme til hende, og så krænger hun sig, som en stor sort kræftknude, ud af livmoderhalsen. Har I nogensinde set et billede af en livmoderhals? Det er nøjagtig sådan Ursulas hule ser ud! Om Disney prøver at sige, at kvindelige kønsorganer og seksualitet er onde, må være op til den enkeltes fortolkning.
Havheksens baggrundshistorie, som den præsenteres i musical-udgaven og en YA origin story bog, giver hende en skøn dybde: Ursula er Tritons forviste søster, der vil have dét tilbage, som hun blev snydt for. Måske var hun den ældste, men kvinder må ikke herske over Atlantica, så hun prøver bare at indføre ligestilling! …ej okay, nu fisker jeg. I musicalen var det meningen Triton og hun skulle have hersket sammen, men da hun blev magtsyg og prøvede at dræbe sin bror, forviste han hende fra kongeriget.
Ursula er frydefuldt foragtelig. Hun er så swaggy, sassy og selvsikker, men også så vildt led og kynisk – en storartet skurk!
Maya: Dolores Umbridge (Harry Potter)
Dolores Jane Umbridge. Ansigt som en tudse, tøjstil som opkast fra et yderst konservativt pigeværelse og med en lillepigelatter, der kan få de fleste til at krumme tæer. Nu er der vist ingen tvivl om, hvem vi snakker om. Vi stifter første gang bekendtskab med hende i Harry Potter and the Order of the Phoenix, og hun er et ganske nyt tiltag i Harry Potter-universet.
For pludselig har vi en ondskab, der i første omgang intet har med hverken Voldemort eller dødsgardisterne at gøre. Tværtimod er hun en udsending fra Ministeriet, og derfor burde den logiske følgeslutning være, at hun er en af de gode. Men vi kan vist ret hurtigt lægge den forestilling på hylden, for der er vitterligt intet godt i Umbridge.
Seriøst. Tænk bare på alle hendes katteplatter. Som inkarneret katteelsker kan jeg (næsten) ikke se noget problem i denne übernuttede dekorationsform (okay, måske lidt). Men katte er så afgjort badass i Harry P’s univers – se bare Crookshank og Professor Minerva ”Have a biscuit” McGonagall. Så hvad siger det om en person, der kunne have haft en virkelig kat, men i stedet klistrer sit kontor til med en art todimensionelle fængsler? Hun kan næsten kun være en skurkinde.
Og hvis kattebeviset ikke er nok, så lad os kigge lidt på Umbridges ondskabsportefølje. (Det er totalt meget en ting). I bund og grund repræsenterer Umbridge alt det, som de fleste frygter og hader ved det politiske bureaukrati tilsat en solid mængde racisme, magtbegær og foragt for minoriteter. Kombinerer vi det med Umbridges udprægede mangel på retfærdighed, hendes selvhøjtidelighed og ringeagt for alle, som hun vurderer som mindreværdige, så har du en kvinde, som kan få selv de mest tålmodige og fredelige typer til at kaste med ting i ren og skær afmagt over den ondskab og uretfærdighed, som man er vidne til i den femte Harry Potter-bog.
Dolores Jane Umbridge. Ikke blot en særdeles velskrevet skurk, men også en badass kvinde, der for alvor sparker røv på skurkefronten.
Hvilken skurkinde er din favorit?
Hele marts fejrer Hva’ Fan 1 års fødselsdag med en kæmpe fødselsdagsgiveaway med præmier fra HBO Nordic, Superhelten.dk, Tellerup, Genki, Forlaget Carlsen og J-Popcon. Klik her og læs mere om hvordan du deltager!
