Bogforum. Bogelskernes Roskilde. Hvordan beskriver man det bedst? Måske skal der en overflod af skråstreger til. Bogforum: Et infernalsk gedemarked / en kulturinstitution / et bogmekka / mærkværdigt nok stedet med verdens bedste gløgg. Bogforum er virkelig mange ting. Først og fremmest en tilbagevendende begivenhed, hvor en masse forlag, partier og andet godtfolk slår dekorative boder op i Bella Centrets kæmpe haller og falbyder deres varer (oftest bøger, men der er gerne underfundige undtagelser – i år for eksempel et reolfirma), samtidig med at der finder en masse debatter, oplæsninger og andre arrangementer sted på et stort antal scener med alskens indbydende, omend lettere meningsløse navne: Bellascenen, Spotscenen, Akademiet, Hvid Scene for ikke at tale om den velklingende og velmenende LEV NU scene.
Igen i år løb Bogforum af stablen i Bella Centret – ikke den første weekend i november som sædvanligt, men den sidste weekend i oktober. Åbenbart havde en frisørkonference fået booket Bella Centret til november lige for næsen af Bogforum. Der må sidde nogle arrangører derude et sted med røde ører …
Hva’ Fan var så heldig at få sponsoreret to pressebilletter, så Sofie og Saynab kunne komme på Bogforum og rapportere fra litteraturfænomenet.
Vi tog ud for at opklare både seriøse og useriøse spørgsmål: Er der gået for meget gøgl i Bogforum til, at der overhovedet er plads til litteraturen? Er det hele gået op i kogebøger og biografier om realitystjerner? Hvordan undgår man at købe sig fattig i bøger, når der er så stor koncentration af bøger samlet på et sted, og de alle sammen dufter så godt? Hvorfor er J. K. Rowling aldrig til stede, når man egentlig godt kunne tage sig et glas gløgg med hende? Hvad skete der lige for, at alle børnene til børnebogforum rendte rundt med museører? Og hvad gør man, hvis man er hemmeligt gift med Svend Brinkmann og aldrig før har fortalt ham det? Og kan man virkelig samle alle følelser i en bog?
Forvent ikke svar på særlig mange af spørgsmålene ved at læse nedenstående artikel, for Bogforum endte med at være alt for overvældende og udmattende til, at vi kunne udføre nogen form for dybdeborende, seriøs journalistisk. I stedet får I det næstbedste: En mængde instagramfirkanter krydret med kommentarer fra det virkelige liv. Wuhu! Det er bare så realistisk!
Fredag
Vi ankommer. Vi kom, vi så, vi sejrede! … ikke rigtigt. Vores velmenende forsøg på at stille vækkeure og stå op i god tid bliver afbrudt af virkelighedens petitesser, som at vi virkelig burde have undersøgt bustiderne aftenen før. Vi ankommer en halv time senere end planlagt, og det gør størstedelen af Bogforums øvrige gæster tilsyneladende også.
I forhallen er der i hvert en gigantisk kø, fortrinsvis af pensionister med store rullekufferter, som sandsynligvis er medbragt for at blive fyldt med gode bogtilbud fra boderne (går jeg ud fra – det kan da ikke være, fordi ALLE medbringer fullsize frokost hjemmefra? Godt nok er madpriserne pænt pricey på Bogforum, men stadigvæk). Det er rædselsfuldt vejr udenfor, den slags vejr, der næsten gør en glad for, at man skal stå i kø i en times tid, før i det mindste står man indenfor. Men også kun næsten. (Tip: Rigtig god idé at købe sin billet på forhånd, så kan man komme i den hurtige kø til forhåndskøbte billetter).
Efter to minutter i køen går det op for os, at vi har pressebilletter, og vi smutter forbi hele den stakkels kø (og beviser endnu engang, at blikke ikke kan dræbe) ind på pressekontoret, får vores pressekort på under et halvt minut, bruger ti minutter på at tage et perfekt instagram-billede af føromtalte pressebilletter og smutter derefter ind til Bogforum.
HVILKET BRINGER OS TIL FØRSTE VIGTIGE DEKLARATION: LAD VÆRE MED AT GØRE SOM OS!
Man skal ALTID have lavet et stålsikkert program hjemmefra, hvis man skal til Bogforum. Der foregår simpelthen for mange ting. Når man først er der, bliver man så distraheret, at det er umuligt at foretage sig nogen form for rationel tænkning. Man forsøger forhåbningsfuldt at kigge i programmet, men så råber en fyr i en mikrofon lige ved siden af, en kæk sælger stikker dig en avis i hånden, og du løfter hånden for at hilse på en person, du tror, du kender, indtil det går op for dig, at det er en sportsjournalist, du kun har set på tv, og så fører du lynhurtigt hånden videre op til håret, som om det hele tiden har været din plan lige at rette lidt på frisuren. Inden længe er din hjerne bombarderet med indtryk og ligger ugideligt splattet op mod kranievæggene. Din evne til at tage beslutninger er sunket til det niveau du var på i teenagealderen, hvor granatæbleshots lød som en tiltrækkende måde at tilbringe en aften på. Så husk at lave det program på forhånd! Bogforum har i øvrigt en megagod app, hvor man kan like de events, man er interesseret i, og så sammensætter den et program for en. Supersmart! Hvis man husker den telefon, hvorpå man har downloadet app’en og lavet sit personlige program. Det gjorde vi ikke. Vi står på Bogforum, det er fredag, klokken er 11, og vi aner ikke, hvad vi skal.
Fredag – fortsat
Således uforankret i et program begynder vi at drive rundt på må og få rundt i de store haller som menneskeformet drivtømmer. Nogle boder har slik i en lille skål. Oftest bolsjer. Gode bolsjer. Den slags, hvor sukkeret går direkte i blodet, så man tripper videre i en opstemt, eksalteret stemning. Rigtig mange steder tilbyder små læseprøver på bøger. Og så er der hippe gratis muleposer. Et enkelt sted (Plusbog?) har gratis plastposer (buh! muleposerne er meget pænere! Bare fordi vores kærlighed er til salg for gratis merchandise, betyder det ikke, at I ikke skal gøre jer umage!). Pludselig er der et stakkels menneske i et kæmpestort blå dragekostume, som bare må krammes! Og der! En fullsize Hagrid lavet ud af lego!
En telefonboks, hvor man kan ringe efter en bog! Et lykkehjul, hvor man kan dreje sig til et års abonnement af bøger! En ven, som du ikke har set i lang tid, som du lige bør hilse på – nej, det er stadig sportsjournalisten fra tv, du kender ham ikke, lad som ingenting. Drej på lykkehjulet.
Der er fyldt med kendisser og personligheder, som man lidt føler, man kender, en masse mennesker, som man rent faktisk kender – vi stødte i hvert fald ind i måske tredive venner rundt omkring – og så selvfølgelig en kæmpestor ukendt bølgende menneskemasse. Det er lidt som en fest, hvor alt er inviteret, bortset fra kaffe til overkommelige priser.
… det giver jo ingen mening at beskrive Bogforum dag-for-dag, når vores hjerner tydeligvis går på automode efter en halv time inden i Bella Centret. Lad os ændre artikelformat! Vi laver en countdown af vores 3 bedste øjeblikke hver især!
SOFIES 3 STØRSTE ØJEBLIKKE FRA BOGFORUM 2018
3. Michella Rasmussen og Bettina Stuhr Lindskow på SPOT scenen
Michella Rasmussen er i min skrivegruppe, og jeg har fulgt hendes nyeste bog, JEG SER DIG, fra sidelinjen, mens den blev til. Derfor var det ekstra fedt at se hende blive interviewet på SPOT scenen sammen med Bettina, som jeg også kender fra foreningen Håbefulde Unge Forfattere. Og så sagde de begge to kloge ting om at skrive YA på dansk – og om hvor svært det er som ungt menneske at være sig selv, når man samtidig helst vil ligne alle de andre.
2. Portvinsreception på Storytel
Jeg har selv skrevet lydbogsføljetonen “Hjertet er et dyr” for Storytel, og det var vildt fedt at møde nogle af de andre forfattere til en reception og snakke om lydens påvirkning af narrativer, Donald Drumpf, klimakrise og verdens snarlige undergang. I ved, den slags man snakker om, når man har drukket portvin. Og hold da op, hvor var det god portvin. Kan egentlig ikke huske så meget om receptionen. Men det var helt sikkert god portvin.
1. SVEND BRINKMANN!!!!!
Mit Bogforum topper helt klart, da jeg ser Svend Brinkmann KOMME GÅENDE LIGE IMOD MIG (eller måske var han på vej til en scene bag mig, men det er jo stort set det samme). Min hjerne er imidlertid gået i hi pga. overload af indtryk, og jeg når ikke at finde på en god undskyldning for at sige noget til ham, før han er nået forbi.
Kraftanstrengelsen gør, at jeg lige må sætte mig ned på gulvet, mens Saynab torterer mig med sine bedrevidende kommentarer og påstår, at man altid kan bede folk om tage et fællesselfie, uden at de melder én som stalker til politiet og/eller dræber én med en økse. Jeg afgiver et unbreakable vow om, at jeg spørger ham, næste gang jeg ser ham.
To timer senere: Jeg bryder mit unbreakable vow. (Det viser sig, at man ikke dør, så længe man ikke er en fiktiv karakter i Harry Potter-universet). Vi sidder i presselogen (eller hvad man end kalder det, et sted kun for pressefolk, som lyder meget sejere end det er), og pludselig kommer SVEND BRINKMANN ind ad døren. Jeg glider langsomt ned i sofaen, så jeg ikke længere kan ses. Hvilket er fjollet, for SVEND BRINKMANN ved ikke, hvem jeg er. SVEND BRINKMANN snakker om, at han er meget træt. Saynab spørger, hvorfor jeg ligger halvvejs nede på gulvet. Jeg hvisker: “Svend er her.” Min hvisken må have været meget lav, for Saynab spørger, hvem Svalbard er. Jeg siger: “SVEND BRINKMANN!”
Saynab retter sig op og råber til min fortrydelse efter “Ssvveeeeeennnnddd!!!” for at gennemtvinge hendes skrækkelige selfieplan. Heldigvis ved Saynab ikke, hvordan SVEND BRINKMANN ser ud, så hun råber i stedet efter en gråhåret ældre herre. Han kommer over og vil gerne tage et selfie med mig, men må altså indrømme, at han ikke hedder Svend, og han forstår ikke helt, hvad der foregår. SVEND BRINKMANN has left the building, det samme har the brinkmania, og Saynab og jeg går i stedet på jagt efter de små gratis twixbarrer, som alle de andre pressefolk tilsyneladende har fået udleveret et sted fra.
SAYNABS 3 STØRSTE ØJEBLIKKE FRA BOGFORUM 2018
3. Bettina Stuhr Lindskow og Michella Rasmussen på SPOT scenen/Bjarke Schjødt Larsen og Nicole Boyle Rødtnes på Den Lille Scene
Der var SÅ meget godt, og det var svært at vælge, så derfor får disse to arrangementer en delt tredjeplads. Begge indslag var om lørdagen og lige efter hinanden (og selvfølgelig på de to scener længst fra hinanden), men hvor der er vilje, er der vej. Jeg nåede begge!
Bettina og Michella fortalte om deres nye YA-bøger. Jeg har været betalæser på Bettinas ’At danse mellem glasskår’ og hørt en del om Michellas ’Jeg ser dig’, så det var fedt at overvære deres debut på Bogforum-scenen. De var begge superdygtige og virkede mega prof (hvis bare man virker prof, er det lige meget om man er det, men jeg er sikker på, at de også er det).
Bjarke og Nicole underholdt med deres fælles superhelteunivers, og man fik helt lyst til at være en del af det. Jeg har efterhånden hørt Bjarke og Nicole en del gange, men de formår altid at finde på noget nyt og spændende. Jeg spurgte dem hvilke superhelte de selv mindede om. Nicole svarede Peter Parker uden superheltekræfter, fordi hendes liv var for kedeligt. Bjarke valgte Deadpool, da han har det med at snakke en hel del. Jeg er nok selv et sted midt mellem Peter Parker uden kræfter og Deadpool. Det er et godt spekter!
2. NOTESBØGER!!!
Jeg har en ting for notesbøger. En meget stor ting … Der var de flotteste Paperblanks notesbøger på tilbud (3 for 100 kr.). Det startede egentlig meget fredeligt. Jeg har jo mange nye notesbøger derhjemme, så jeg skulle bare lige kigge. Så kiggede jeg og fandt tre flotte notesbøger, og dem blev jeg nødt til at købe, for 3 for 100 kr var et virkelig godt tilbud.
Men så fandt jeg ud af, at 9 for 300 kr. var mindst et lige så godt tilbud … og så gik det støt og roligt lidt crazy derfra …
1. Folk og fæ
Det allerfedeste ved Bogforum var jo alle de dejlige mennesker, man fik talt med. Bogforum er så stort, og der foregår hele tiden noget, så det var virkelig befriende at bare blive stående det samme sted en gang imellem. Jeg fik talt godt og grundigt med både venner, bekendte, forlagsfolk, bogbloggere og forfattere. Det var SKØNT <3
Runner-up liste:
– Malene Sølvsten (forfatter til Ravnenes Hvisken), som blev interviewet af Nanna Foss (forfatter til Spektrum-serien) – sygt meget coolness samlet på en scene.
– Louise O’Neill, der snakkede om de feministiske tematikker, hun tager op i sit forfatterskab … som jeg imidlertid ikke har læst noget af. Men jeg ville ønske, jeg havde, og det tæller også for noget. Gik derfra med en trang til at råbe “ned med patriarkatet! aaarrrgggghhh!”
– Ulrikke Falch og Sofie Frøysaa, der fortalte om deres bog Jenteloven, en feministisk, kroppositivt survival guide for unge. De ville have folk til at joine deres SQUAD, og VI ER SÅ KLAR!!!
– Gyldendal afholdt en stor Harry Potter-quiz! Mere behøver vi ikke tale om det. (Okay okay, vi vandt ikke, men det var kun fordi der var så mange mennesker, at man ikke kunne se skærmen … ellers havde vi tæsket dem alle!)
Overordnet indtryk
Det var godt! Det var voldsomt! Det var lidt for meget! Det var lidt for lidt! Bogforum, bogforum, bogforum, altså. Du skal da også kunne det hele på en gang.
Som man måske kan se ud fra vores største øjeblikke, så er vi to mest interesseret i børne- og ungdomslitteratur (samt Svend Brinkmann). Og lige her synes vi, børne- og ungdomsbogsprogrammet manglede en knytnæverasler, hvor man tænkte “ej, DET må jeg bare se!”
Ikke at programmet var dårligt. Der var rigtig mange gode danske forfattere, men – og det her er virkelig et luksusproblem – vi har bare set dem før. Og de er der også til de andre festivaler. Man skal jo nærmest anstrenge sig for ikke at rende ind i Kim Fupz Aakeson ved et børnebogsevent.
Der var selvfølgelig udenlandske forfattere. Teri Terry var der. Og Gayle Forman. Måske er bare, fordi vi ikke er fans af lige præcis dem? Sofie er startet på to af Teri Terrys bøger, men de har hver gang føltes som noget, hun har læst før og læst bedre. Saynab har en bog af Gayle Forman liggende i reolen, men har ikke taget sig sammen til at læse den endnu. Den ligner John Green minus humør med en ekstra dosis kræftdiagnose. Det er den nok ikke.
Måske er vi bare blevet for godt forvænt. Der er andre Bogforums-år og andre festivaler, der har haft et vildere program. Som dengang Patrick Ness var på Bogforum (NESSIE!!!!). Eller da Tamora Pierce var på Esbjerg Fantasyfestival, og man bare var sådan: “HOLY SHIT, ESBJERG!!! Jeg skal da nok tage til Jylland, når I så gerne vil have mig!!!” Og så var der Hay Festival sidste år i Århus, hvor Cressida Cowell og Chris Riddell kom forbi, OG SOFIE IKKE KUNNE VÆRE TIL STEDE, FORDI HUN VAR I KINA. The FOMO was real! #reallifeproblems
Som man ville sige i Den Store Bagedyst, der manglede en smule finish på ganachen. Men er du helt sindssyg, hvor har Bogforum ellers gang i en vild kage med sindssygt mange lag og overdådige mousser. Og let’s face it: Selskabet på Bogforum trækker altid karakteren op på 11.
Bogforumsmennesker er dejlige mennesker. Selv de ældre kvinder, der hvæser af en, fordi de frygter, at man springer foran dem i autografkøen til Peter Høegh. For iblandet hvæsen er der et oprigtigt ønske om bare at diskutere Jesper Wung Sungs slægtsroman og Pia Tafdrups lyriske sprog.
Bogforum er nu engang ikke til at komme udenom. Så tag derud, køb billetten, køb den endnu dyrere kop kaffe og få en snak om det vigtige her i livet: Hvem der kommer hjem med den bedste bog. Eller (in this day and age) det flotteste instagrambillede.
