Hvordan bestemmer man, hvem der er verdens største filmstjerne? Man kan se på, hvem der tjener mest (den liste har Mark Wahlberg med af uransagelige grunde, der muligvis har intet at gøre med hans skuespilsevner), hvem der spillede med i Harry Potter (let’s face it, alle mellem 10 og 50 på planeten kender Daniel Radcliffes fjæs) eller hvem der bare er en god skuespiller (det kunne for eksempel være Kate Winslet, printet ind på vores nethinder i Titanic, selvom hun også altid vil være tumpen, der smed den store diamant over bord – HVORFOR?!!)

Men som vi sikkert alle ved, er verden et stort sted, og af en eller anden grund får vi i den vestlige verden kun adgang til vestlige film i biograferne og på flow-tv. Hvis man af en eller anden grund kommer til at forvilde sig ind til en Bollywood-film under en filmfestival, kommer man uvægerligt til at bruge en god bid af tiden på at løfte et skeptisk øjenbryn og tænke: This is weird … og hvorfor synger de allerede igen?

Men kigger man på, hvor mange mennesker på det asiatiske kontinent, der ser de indiske (og efterhånden også kinesiske) film, så er der ingen tvivl om, at de har en massiv appel, som endnu ikke rigtig er gået op for os i Danmark. Den indiske filmindustri er domineret af tre store mandlige skuespillere, som alle hedder Khan til efternavn, hvilket gør det dejligt nemt at huske (men lidt svært at kende forskel på dem). Salman Khan og Shah Rukh Khan er blandt verdens bedst betalte skuespillere – mens den tredje skiller sig ud ved at lave markant bedre film, hvilket kan være et argument for, at han lægger de Khan’er bag sig i støvet.

Der er tale om ingen andre end inderen Aamir Khan. 

Jeg stiftede første gang bekendtskab med hans film til en særvisning af ”3 Idiots” organiseret af Amnesty. En veninde havde inviteret mig, men endte med ikke at dukke op. Til gengæld sad jeg ved siden af en indisk studerende, som jævnligt hoppede glad i sædet og udstødte små begejstrede lyde. Fordi filmen var meget lang, blev der holdt en pause, hvor den indiske studerende endelig kunne fortælle, hvor stor fan han var af skuespilleren – hvis vi ikke havde opfattet det ud fra hans manerer.

Dette er grundene til at kunne lide Aamir Khan (ifølge min indiske sidekammerat):

• Han laver gode film
• Hans film- og tv-arbejde peger ofte på problemer i det indiske samfund og forsøger at arbejde mod løsninger og oplysning
• Han er enormt talentfuld og kan spille hvilken som helst rolle

Jeg nikkede eftertænksomt efter denne strøm af ord, men følte mig påkaldet til at tilføje: ”Men de synger godt nok ret tit i den her film, hvar?” 

Imidlertid bør et lille musicalnummer eller to ikke adskille dig fra at opleve nogle af verdens bedste film – og nu giver Netflix dig chancen for at streame noget af det bedste, Aamir Khan har lavet. Så grib popcornene, læn dig trygt tilbage og forvent at bruge en del timer (ja, indiske film er lange) på at nyde:

Dangal

Dangal er baseret på en sand historie om Mahavir Singh, hvis største drøm er at vinde en medalje i brydning. Det virkelige liv tvinger ham til at tage et job, han ikke føler nogen passion for. Derfor drømmer han om at få en dreng, som han kan støtte og træne til at vinde den medalje, han aldrig selv fik.

Stor er hans skuffelse så, da hans kone kun føder piger, indtil han en dag opdager, at hans to ældste døtre har tævet nogle drenge i byen. Fra da af beslutter han sig for at træne sine døtre til at blive professionelle wrestlere.

Nogle har kritiseret filmen for at være subtilt anti-feministisk, fordi faren træner pigerne imod deres vilje, mens nogle nedladende har beskrevet den som ”Rocky, nu med piger.” Men halloooo! Rocky, nu med piger? Hvordan kan man ikke elske det koncept?

Lagaan

Lagaan er fra 2001 og har flere gange har figureret på lister over verdens bedste film. En hoven britisk kommandant lægger så meget skat (lagaan) på en indisk provins, at de sandsynligvis vil sulte ihjel, da afgrøderne ikke giver noget udbytte på grund af en langvarig tørke. En fortvivlet landsby, ledt af den unge rebel Bhuvan, opsøger den britiske kommandant for at bede om hjælp. Undervejs håner Bhuvan det britiske kriketspil, og det pirrer kommandanten nok til at udfordre ham til et væddemål: Hvis den indiske landsby kan vinde over de britiske officerer i kriket, vil han ikke forlange skat af dem i tre år. Hvis de taber, bliver skatten tredobbelt. Så er der lagt brænde i ovnen til en episk historie om underdogs, imperialisme, hævn og et drys af ulykkelig kærlighed (endda med en sindssyg mærkelig sang sunget af den britiske kommandants søster).

Ligesom stjerner på jord

”Ligesom Stjerner På Jord” er både en storsentimental gang sødsuppe og et indtryk af barndommen, som vil forfølge dig i dine drømme – særligt fordi den dreng, de har fundet til at spille hovedpersonen Ishaan, har verdens største, mest uskyldige øjne.

Ishaan er ikke som de andre børn i sin klasse. Han kan ikke læse eller skrive. Eller regne. Eller komme til tiden eller vaske sine fingre ordentligt. Der er noget galt med Ishaan, det kan enhver se, særligt når man sammenligner ham med hans storebror, som er en den bedste elev i sin klasse. I et desperat forsøg på at få Ishaan til at forbedre sig sender hans forældre ham til en kostskole med streng militærdisciplin, hvor de forventer, at han endelig må holde op med at være doven.

Aamir Khan instruerede denne film, som gjorde en bredere befolkning i Indien opmærksom på, hvordan ordblindhed kan påvirke et barns skolegang – og han er derfor ikke så meget med i den som skuespiller. Til gengæld er der masser af scener med ulykkelige børn, så fat Kleenex’en og gør dig klar til at genbesøge barndomstraumer, du slet ikke kan huske, du havde.

Hvem synes du, er verdens største filmstjerne? Og hvorfor?