— Sponsoreret indlæg aka. vi fik pressebilletter til Bogforum —

Bogforum. Åh, Bogforum.

Lyset er slukket, støvet har lagt sig, og de sidste boder er revet ned. Nu er det på tide at se tilbage på tre dage med litteratur, sælgere, gratis pandekager, champagne, priser, taler og oplevelser. Ord, som blev sagt for at åbne nye rum i sindet – ord, som blev sagt for at fylde et tomrum – ord, som blev sagt for at få dig til at købe, købe, købe nu.

 Hvis Bogforum var en fugl, ville den være en dinosaur. Stor, frådende, farlig (for pengepungen, primært) og umulig ikke at være kæmpefan af.

Og så beviser begivenheden hvert år, at litteratur – i modsætning til de fleste dinoer – langt fra er uddød. Ordene lever, men i nye formater, i mindre åndehuller, i bombastiske bestsellere og i nørdede subgenrer.

Saynab og jeg tog afsted for at opleve det hele.

Store besøgstal

Faktisk var Bogforum i år det mest velbesøgte længe – og lørdagen slog rekord som den enkeltdag med flest besøgende nogensinde, siden Bogforum startede i 90erne.

Bogforums chef mener, at dette skyldes, Bogforum i år havde et stærkt børneprogram. Vi tolker, at med stærkt børneprogram menes der: ”Gratis pandekager!”

Det er ikke løgn. De var der. Lige der i børnebogforummet. Som Rasmus Klump ville have lavet dem (omend han måske ville have foretrukket en god stak fremfor en enkelt til hver).

Det eneste problem med det store besøgstal var, at der var en kæmpekø udenfor, som slangede sig langs Bellacentret.

Indgangen var blevet flyttet tættere på metrostationen, men der var ikke åbnet nok døre til, at folk kunne komme hurtigt ind. Selvom der var en kø til forhåndskøbte billetter, kunne folk ikke se den, før de kom så tæt på, at de allerede ville have stået i kø i en halv time. Samtidig kunne forhåndskøbte billetter – modsat sidste år – ikke længere købes på dagen, mens man stod i kø, så folk ville være nødt til at vente i køen, hvis de ikke var godt forberedte.

Det var synd, for ellers var den nye indgang virkelig god. Herfra kom man først ind til børnebogforummet, derefter en stor hal dedikeret til tegneserier og så endelig en stor moderhal fyldt med de store stande med voksenlitteratur. Sidste år virkede børnebogforum ret forladt, men nu var der hele tiden en strøm af gæster. (Igen, i år havde børnebogforum gratis pandekager. Man argumenterer ikke med gratis pandekager.)

Programmet

Programmæssigt var fredag og lørdag stopfyldte med spændende begivenheder, mens søndagens program virkede lidt sløvere. Det er også den dag, hvor Bogforum gør sig klar til at lukke ned, og de store internationale gæster er draget videre. Til gengæld kan det betale sig at hænge ud til sidste øjeblik om søndagen, hvis man gerne vil få et godt tilbud (og Bogforum er i sidste ende lige så meget om gode tilbud som god litteratur). Mange forlag sætter deres bøger ned til halv pris for at komme af med dem, så de ikke behøver at slæbe dem med hjem igen.

Tradition længe leve!

Der er to ting, som er blevet en tradition for Saynab og jeg – Hva’ Fans udsendte på missionen at forsøge at få Bogforums frentiske puls ned på papir/blogindlæg. Den ene er, at vi skal have gløgg. Gløgg og Bogforum hænger sammen som Michael Douglas og Catherine Zeta-Jones. Umiddelbart virkede det ikke som den optimale konstellation, men nu er de uadskillige. Den anden er, at vi skal finde den butik, der sælger billige Paperblanks notesbøger.

Det sidste er udtryk for en årelang tvangsillusion om eget notesbogsforbrug. Aldrig i mit liv har jeg færdiggjort en Paperblanks notesbog. Jeg skriver for det meste på computer. Jeg har et lager af notesbøger, jeg endnu ikke har taget hul på, fordi jeg synes, de er for pæne til at skrive i.

Det var min faste overbevisning, at jeg i år kunne holde mig i skindet og ikke. Købe. Flere. Notesbøger. Denne stålsatte attitude hjalp gevaldigt, for i år købte jeg kun syv. En stor forbedring. Jeg trøster mig med, at de kan bruges til gaver. Eller til at stå i min hylde som smukke ornamenter og ikke blive brugt.

En anden tradition Bogforum har, er, at mange stande deler gratis muleposer ud. Men der er altid One Mulepose To Rule The Other Muleposer! I år vandt Lindhart og Ringhofs gule mulepose klart – se blot på dette billede! Hvor mange kan du spotte? #battleofthemulepose

(Jeg nøjes med den gule vinder, men Saynab fik også en mulepose fra eReolen og Litteratursiden)

Den store oplevelse at se giraffen – og måske få dens autograf

Noget af det største Bogforum tilbyder, er at man kan møde de forfattere, der har skrevet ord og tanker, som har levet videre i ens hoved. Som I kan læse i dette indlæg, var der særligt tre forfattere, jeg havde glædet mig til at møde. Det var vildt spændende at møde dem ansigt til ansigt, når man gennem en bogs sider har mødt dem sind til sind.

Eller okay, det er måske en meeeeget sværmerisk måde at sige, at jeg har læst deres bøger, og de aner ikke, jeg eksisterer!

Patrick Ness

Patrick Ness er virkelig en entertainer, når han står på en scene. På en måde kan jeg bedre lide ham som forfatter, end jeg kan lide hans bøger. Det er på ingen måde et diss til hans bøger, slet ikke, men han er så fantastisk levende, sjov, karismatisk og rar, når han taler. Han udstråler sådan en varm energi, lidt som en krammebamse, med med mange flere sarkastiske one-liners. Carlsen havde lavet virkelig sjov merchandise med hans ting, bl.a. en t-shirt, hvor der stod ”Ness is more”. Kudos.

Bill Bryson

Jeg har læst og genlæst Bill Brysons En kort historie om næsten alting et utal af gange, og i programmet stod der, at han netop ville tale om denne gamle bog! Det var dog en fejl i programmet, for han snakkede i stedet om den bog, han er aktuel med, nemlig Kroppen. Det gjorde dog ikke noget (eller, jeg var liiidt sur på programmet i starten, men så beroligede Bill Brysons dybe stemme tilsat amerikansk accent mig hurtigt). Jeg er klar til blive klogere på blodlegemer og muskelproteiner nu!

Ha-Joon Chang

Den sydkoreanske økonom skulle tale i samtale med en dansk økonom, som desværre var blevet forhindret, så i stedet talte han om økonomi med feministen Emma Holten. Hun havde åbenbart kun haft en time til at forberede sig, og ud fra det gjorde hun det godt. Men det var lidt ærgerligt, for hun stillede nogle lidt mærkværdige økonomiske spørgsmål, som stillede kapitalismen i et meget sort-hvidt lys, hvor alle forretningsmænd tilsyneladende burde hænge sig selv i deres eget slips. Til dette gav Ha-Joon laaaange, udførlige historiske redegørelser for begreber og følgevirkninger. Han virkede som en enormt høflig mand med tendens til at stamme på engelsk og lyste af en stille begejstring over sit emne.

Der var også en del foredrag og events, som jeg bare dryssede ind til, som man nu gør, når man går forvirret rundt og indtager Bogforum. Så hørte jeg om at tegne Anders And-blade, om bogserien De Wille Drenge, blev wow’et af de fire flotte Spektrum-plakater over Tellerups stand, fik masser af fejl i en quiz hos Litteratursiden og var med til at vinde Boris Hansens store Fantasy-quiz hos eReolen (HURRA!)

Og nu til noget helt andet …. Hvad betyder forfatteren i dag?

Forfattere kan være mange ting. I dag flyder forfattere og deres bøger endnu mere sammen end før i tiden. Mange forfattere er på også uden for en scene – på sociale medier og online fællesskaber, hvor deres personlighed kan være lige så afgørende for deres succes som deres bøger.

Et af de mest berømte essays inden for litteraturvidenskab skrevet af Barthes proklamerer, at forfatteren dør, når han har skrevet sin tekst – han er fuldstændig irrelevant for læseren, som læser teksten på sine egne præmisser og muligvis får noget helt andet ud af den end det, forfatteren havde tænkt sig.

Men en sådan tanke virker fjollet, når man ser, hvordan forfatterens person på Bogforum bliver feticheret og sat op til at være en bestemt type – som også gerne selv optræder i sine bøger med et autofiktivt skær. Bogforum er et særligt udstillingsvindue til en iscenesættelse af forfatteren – fra Yahya Hassan, der signerer bøger med en cigaret i flabben til Leonora Christina Skov, der som altid iklæder sig en knaldrød læbestift. Er det på kunstens præmisser eller markedets? Har det nogen betydning?

Og er dette nogle lidt kedelige spørgsmål? Det tror jeg vist nok! Men det er den slags, man kommer til at tænke på, når man har jaget rundt på Bogforum i flere timer i et forsøg på at nå alle de arrangementer, man optimistisk har puttet ind i sin kalender.

Bogforum 4 ever

Det er godt, at Bogforum kun er en gang om året, for Saynab og jeg kræver mindst 12 måneders skønhedssøvn, før vi er ladet op til næste gang.

Men vi glæder os allerede. Sikke et fantastisk unikt overflødighedshorn af mennesker, litteratur og oplevelser!

Hvad var din bedste oplevelse på Bogforum?