Brætspil er altid en fremragende måde at samle familie eller venner om et fælles aktivitet, der altid leder til sjov, ballade, had og mord, eller i mindste fald splid i gruppen. Spilcompagniet.dk har været så flinke at lade os prøve tre af deres spil, for at se hvad der er af nye spændende måder at enten højne eller ødelægge familie-idylen.
Ordet Fanger
Ordet Fanger er enormt let at lære og er ideelt til at starte en brætspilsdag. Hver spiller har en bunke med kort og skiftes til at vende et kort i deres bunke, så alle kan se det. På kortene er der tegn og kategorier. Når to tegn matcher, skal man hurtigst muligt sige noget, der passer til modstanderens kategori.
Kategorierne er nemme nok, men under tidspres bliver man en idiot, som da min kammerat skulle komme på et “pigenavn” og ikke kunne finde på ét overhovedet, på trods af at jeg, med et pigenavn, sad ved bordet med ham.
Men man skal også være vågen i Ordet Fanger, når man vinder et kort, så bliver det taget af ens bunke og det afslører et nyt kort, der igen kan lave et par med en ved bordet, som så fjerner et kort og det kan igen danne et par osv osv.
Samtidig er der ”joker”-kort, der tillader andre par end to ens, som f.eks røvhul og usynlig diamant. Det hedder de ikke, men jeg havde nok valgt ikke at lave en brun stjerne i mit spil, eller en gul diamant, man næsten ikke kan se. Men dem om det.
Tegnene er tydeligvis forskellige og lette at læse og det er et fremragende spil, der gør alle ved bordet mere ydmyge, når de pludselig ikke kan huske et eneste bandeord, eller insisterer på, at ingen da kender en ”berømt fisk”, mens resten af bordet skriger ”NEMO, sgu da!”
Drinkopoly
Hvis du gerne vil være fuld og det skal gå stærkt, men du også gerne vil have dit tøj af, så er Drinkopoly spillet for dig! Er det spillet for mig dog? Nok næppe.
”Ved I hvad, drenge, skal jeg ikke hente noget vand til os?” var mit svar, da jeg trak et kort, der bad mig finde på en udfordring til mig selv og vi
var alle enige om, at noget vand da bestemt ville være dejligt. Senere trak vi et kort, der kaldte for, at man skulle sidde på knæ i en runde og vi var enige om, at det kan vores knæ altså ikke holde til.
Hvad jeg siger er, at jeg er for gammel til det her spil, men det skal nok være perfekt til nogen.
Det er rigtigt til de personer, der gerne vil sidde sammen i deres undertøj, hamrende fulde, mens de bliver udfordret til at vise favorit sexstillinger på hinanden eller til at sutte på nogens næse. Hvis det lyder som dig og dine venner, så er det her spil ideelt! Men sid lige mindst fem sammen. Har spillet det med én anden og med to andre og man bliver simpelthen for fuld for hurtigt, hvis man ikke er nok.
Men helt alvorligt, så er Drinkopoly som sådan sjovt og det opnår præcis det, det skal; man drikker sig den vildeste kæp i øret. Med det sagt så er der flere af udfordringskortene, der er ret grænseoverskridende, så jeg vil anbefale, at man går dem igennem først og fjerner dem, man ikke er tilpas med. Tilføj gerne jeres egne kort i stedet.
Drinkopoly er et enormt godt spil at lave house-rules til, altså sine egne regler. Man kunne f.eks. lave et kort, hvor alle skal sende deres drink mod højre og så har alle en ny drink (vent lige til efter corona med den dog). Der er også enormt mange gange man skal tage et shot. Her vil jeg foreslå, at man laver en bakke med en masse shots, hvor nogle er alkoholiske og andre er vand eller juice evt. med frugtfarve. Farv de rigtige shots også for at gøre det sværere.
Men husk at passe på jer selv og at der er varmt nok i rummet til at sidde i undertøj, for det vil ske for de fleste rundt om bordet.
Partners
Til Partners skal man være fire personer, og det lykkedes mig ikke at finde hele tre venner, men altså hvis du er populær nok, så kan du vel godt spille det.
Heldigvis har vi Saynab her på Hva’ Fan-holdet, der er en ferm Partners-spiller og sågar har været med i DM hele tre gange. Saynab har for tiden travlt med Forfatterspirenes skriveklub, hvor forfattere lærer fra sig til skrivelyste unge. Der er forresten stadig åbnet for tilmelding til Skrivecamp bl.a med Saynab som instruktør. Det er for unge mellem 11 og 18.
Men pyt med Saynabs forfatterkarriere, vi har brug for at vide mere om Partners!
”Det er lidt ligesom Ludo, med en partner. Lidt ligesom Ludo på speed egentlig” fortæller Saynab med et grin. Hun forklarer, at det ikke bare handler om at få sig selv i mål, men også om at få sin partner i mål. ”Man må ikke kommunikere, så man skal være på bølgelængde… Lidt være en tankelæser”.
Saynab har været til DM hele tre gange med den samme partner, så de må efterhånden kende hinanden godt nok. Men da jeg spørger, om Partners er et spil, der bliver råbt i, griner Saynab og siger, at det er det helt klart: ”Det er især når ens partner ikke kan forstå ens plan. Kunne du ikke se det?!”
DM i Partners lyder enormt interessant for mig og Saynab beskriver det som meget intenst. Når man sidder og hyggespiller, kan man godt snakke sammen om løst og fast og så har man en gentlemans agreement om, at man ikke lige taler i koder om kortene. Men til DM er der helt stille. ”Man kan altså godt få blodtrykket op over det,” fortæller Saynab.
Jeg tog kontakt til Morten fra Team Partners for at få mere at vide om denne mystiske underverden af brætspil som sport, med kvalifikationsrunder, finaler, præmier og hvad har man. “Det lyder faktisk absurd,” siger han “det er bare et brætspil.” Morten tager selv ud til turneringerne for at opleve sammenholdet og hvordan spillet bliver nydt af alle aldersgrupper og samfundslag. “Jeg kender ikke andre spil, der kan samle folk så meget,” siger han. “Den 8. august sad vi 64 mennesker i 34 grader og spillede”. Det var kvalifikationsrunden i Esbjerg, der faldt sammen med en hedebølge, men folk mødte stadig kampklare op.
I DM i Partners er der 15 kvalifikationsrunder, hver med 32 par, på nær i Troldhede, men det vender vi tilbage til. Billetterne bliver solgt som varmt brød og er væk i løbet af en uge. Troldhede blev i år udsolgt på et døgn.
Og lad os da snakke om Troldhede. Der er en by i Vestjylland med under tusind indbyggere, men det er et sted tosset med Partners. Da Morten og Co. ville starte DM i Partners, opdagede de, at Troldhede allerede havde en turnering, som de helst ikke ville træde på. De snakkede sammen og Troldhede blev lavet om til en kvalifikationsrunde, der dog kørte som den altid har gjort, med hele 96 par og en turnering, der kører hele dagen.
Men hvad med folk som mig, der ikke vil ud i verden og ikke har nok venner til at spille Partners? “Partners er et spil, hvor man rigtigt mærker, at man ikke har nogen venner” griner Morten, men fortæller mig at der er en app. ” Den koster lidt, men så kan du spille Partners til du segner”. Og selv med appen kan man blive en del af DM.
Morten fortæller om et par, der mødtes på appen og spillede mange gode spil derinde sammen som partnere. I år mødte de op i Kalundborg til en kvalifikationsrunde og dette var første gang, de mødte hinanden i den virkelige verden.
Appen har også inspireret til facebookgrupper, der selv koordinerer turneringer i appen. “Det har vi overhovedet ikke noget at gøre med,” siger Morten stolt. “Det er brugerne selv.”
Selvom Partners er det spil, jeg ikke har spillet af de her tre, må jeg sige, at det er det spil, jeg er gladest for at eje nu. “Det ligger i rigtig mange danske hjem,” siger Morten. Partners virker til at være et spil, der i høj grad skaber sammenhold og god stemning.
Har du fået lyst til at spille ét af de tre brætspil?
